Tilbud fra Hjernesagens lokalafdeling

I det seneste års tid har jeg forsøgt at finde ud af, hvordan jeg kan medvirke til at gøre en forskel for ramte og pårørende med hjerneskader. Hjernesagen er blevet det sted, hvor jeg føler, det er muligt for mig at lægge min energi og få mest muligt ud af det.Jeg er blevet medlem af bestyrelsen i lokalafdelingen for København og Frederiksberg. Her arbejder vi sammen, om at iværksætte nye aktiviteter, der kan få flere til at møde op. Som det er lige nu, er det den samme lille gruppe af især lidt ældre, der trofast kommer til møder og aktiviteter. 

Som et helt nyt tiltag arrangerer vi forsøgsvis en gå/køretur i Valbyparken den 6. september kl. 16.30. for ramte og pårørende. Formålet er at mødes uformelt med ligesindede. Det er gratis at deltage, så mød op uanset om du er ramt eller pårørende.

Vi er ved at planlægge et cafemøde, den 20. september kl. 16.30 med lokalpolitikere fra København og Frederiksberg. Der er heldigvis mange politikerer der har takket ja til invitationen fra os, så nu er vi i gang med at udarbejde program for arrangementet. Vi tager udgangspunkt i “National handlingsplan for apopleksi,” som Hjernesagen har udarbejdet. Du kan se handlingsplanen HER. Det bliver spændende, så sæt kryds kalenderen allerede nu. Jeg skriver mere om arrangementet, når tiden nærmer sig.

Du kan læse om de forskellige aktiviteter, vi har i lokalforeningen på Hjernesagens hjemmeside under lokalafdeling. Du finder den HER. Siden opdateres løbende. Du kan også læse om alle aktiviteterne i Hjernesagens blad.

Har du forslag til aktiviteter, du synes, vi skal kaste os ud i, så kontakt os endelig. Vi har en Facebookside, der hedder Hjernesagen København og Frederiksberg. Du er også velkommen til at skrive til mig enten her på bloggen, eller på mail@hellewenck.dk 

Det har været en stille uge uden de store aktiviteter herhjemme. Jeg var til en venindes 40 års fødselsdag i går lørdag. Den bød på sejltur med kapsejladsbåden Fullpelt.dk på Øresund. En dejlig tur, hvor vejret heldigvis var med os. I mens klarede Bo at være alene hjemme fra kl. 13.30 til omkring midnat. Han bliver frygteligt bekymret for, om der sker mig noget, når jeg er i byen, så jeg er i løbende kontakt med ham hele tiden, Mon ikke behovet for det tager lidt af efterhånden!

Har aldrig sejlet før, så dyb koncentration

Tillykke med dagen Anne B 🇩🇰

En dejlig fridag med søde piger.

I ønskes alle en rigtig dejlig uge. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.