Pårørendedage ?

Siden blodproppen er Bo ofte på sygehus eller til lægebesøg, hvilket udfordrer os begge, da det er nødvendigt, at der er en ledsager med ham, fordi han ikke selv får stillet relevante spørgsmål, eller kan huske hvad der er blevet sagt og aftalt. Det skal også være en, som har styr på de forskellige forløb Bo er og skal igennem.

Som fuldtidsarbejdende pårørende er det ikke muligt for mig at deltage. Af og til tager Bo’s hjemmevejleder med, men det er ofte hun ikke kan. Hun er ellers ret go’ til netop at stille de gode spørgsmål og til at skrive referat til mig efterfølgende.

Når hun ikke kan tage med, er vi så heldige, at vores datter er på barsel, så hun har været fantastisk til at tage med Bo, men efterhånden som Daniel bliver større og kræver en anden opmærksomhed (1 år om lidt), er det ikke nemt for hende at være deltagende i diverse samtaler. Lige om lidt slutter hendes barsel, og så er det ikke længere muligt for hende at hjælpe.

Så har vi en god veninde Lisbet, der er fantastisk til at hjælpe os. Hun er på efterløn og har jævnligt mulighed for at tage med Bo. Her er en af udfordringerne, at hun bor i Humlebæk, så det er ikke sådan lige at smutte ned til os.

Jeg synes, det er en stor udfordring for os. Jeg skal altid bede om hjælp og finde løsninger til dette. Bo er afsted til den slags besøg omkring 2 gange om måneden i øjeblikket. Hvad gør I andre?

Har tænkt en del over det og må konstaterer, at det presser mig meget. Ligesom der findes barns 1. og 2. sygedag, omsorgsdage, seniordage mv. bør der også være noget, der hedder pårørendedage til os, der har brug for den slags. Jeg er godt klar over, det kan blive en stor udskrivning for det offentlige, for vi er jo mange pårørende rundt omkring. Men det bør være muligt at søge om en ordning, hvor man som pårørende kan få fri til at tage med til den slags nødvendige besøg – eller findes den ordning allerede og det er bare mig, der ikke har opdaget det? Jeg er sikker på, pengene til sådan en ordning er givet godt ud, da den belastning det er for os, vil tjene sig hjem igen, når der er en opgave mindre, som skal løses. Samtidig vil vi jo kunne være chauffører i mange tilfælde, så der vil også være en besparelse på diverse kørselskonti.

Nå, det var lidt strøtanker, som jeg havde brug for at dele med jer, i en tid, hvor vi er storforbrugere af sundhedsvæsnet, og hvor vi iøvrigt generelt oplever en god pleje og service af travle medarbejdere.

Nedenfor er lidt billeder fra en dejlig lørdag i det skønne forårsvejr. Her var vi med Lisbet, en tur inde i byen. Håber I har haft mulighed for at komme lidt ud:-)

Frokost på Almanak - hvad skal man vælge?
Frokost på Almanak – hvad skal man vælge?
Det blev bl.a. til bagt torsk, med citronmayonaise, blomkål og stenbiderrogn. Mums.
Det blev bl.a. til bagt torsk, med citron-mayonaise, blomkål og stenbiderrogn. Mums.
Kaffe på cafe i Gothersgade.
Kaffe i solen på cafe i Gothersgade. Trætheden er ved at indfinde sig.
Det kræver sin mand at køre gennem Nyhavn. Bo klarede det fantastisk:-)
Det kræver sin mand at køre gennem Nyhavn. Bo klarede det ret godt 🙂

 

 

 

9 tanker om “Pårørendedage ?”

  1. Hej Helle. Et rigtig godt emne at tage op. Min holdning, til når der skal holdes møde er det vigtige at det er ægtefællen der deltager. Men hvordan? Vi ved jo det offentlige ikke holder åben efter kl.15 fredag og så til lørdag morgen og de lukker også tidlig i hverdagen. Kan et ” skybemøde” være en løsning. Kan den praktiserende læge kommer ud når den pårørende har fri. Mener også helt klart at der skal lovgivning til.
    De pårørende bliver tit glemt i vores system.
    Hilsen Lars

    1. Kære Lars. Mit forslag er jo bare en mulighed. Det vigtigste er fokus på problemstillingen, så der kan findes en god løsning for os. Vi er jo rigtig mange. Vidste jeg godt, men er alligevel overrasket over de mange positive tilkendegivelser jeg har fået. Hvis vi står sammen og de forskellige foreninger vil tage kampen op med os, må der komme noget ud af det. Jeg vil gøre mit- hvordan ved jeg ikke endnu, men jeg har ikke i sinde at give op:-) Bedste hilsner. Helle

  2. Meget relevant problemstilling at rejse, Helle. Jeg ved ikke om der findes ordninger rundt omkring, men du har ret i at dét burde der – og allerhelst, selvfølgelig, lovgivning om det.

    1. Kære Jens. Ja, og de mange reaktioner jeg modtager, viser det er et udbredt problem – kommer nu ikke bag på mig. Måske Hjerneskadeforeningen/Hjernesagen kan lægge politisk pres? Vil overveje at skrive et indlæg og se om det kan blive optaget i en avis, så vi kan få opmærksomhed af den vej! Bedste hilsner. Helle

    2. Kære Jens. Tak for ordene. Jeg håber der er nogen der vil lytte og handle på opfordringen. Bedste hilsner. Helle

  3. Det er selvfølgelig svært når man skal til undersøgelser og lign, men også når man skal noget , som pårørende som man syntes man er nødt til at deltage i, og den ramte ikke kan deltage, så skal man enten ud på be om hjælp markedet eller købe sig i dyre domme for at der kan komme en og være hos ens kære. Uden sammenligning, men alligevel kommer det til at minde om dengang man skulle tigge og bede en om at være barnepige for sine børn. Jeg syntes det er et stort problem, men hvordan løser vi det???

    1. Kære Birgit. Jeg ved ikke hvordan vi løser det – så havde jeg gjort det:-) Jeg synes jo det er meget relevant for Hjernesagen at gå ind i, det er jo et pres der skal lægges politisk. Vi må i tænkeboks – en kronik i første omgang måske! Vil overveje det. Kan se der er rigtig mange der reagerer på mit indlæg. Bedste hilsner. Helle.

  4. Da jeg var syg var min mand sød at tage med mig til de forskellige undersøgelser, dette måtte han gøre for egen regning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *