Mere om genoptræning og et par andre ting

En ekstra fridag og jeg glemmer at lægge blogindlæg ud. Det må være et tegn på, at jeg har slappet ret godt af, tænker jeg.

Bo har været til genoptræning hos fysioterapeut på sygehuset i sidste uge. Her blev han bl.a. korrigeret, så han ikke svinger sit ben ud til siden, når han går, men i stedet træder direkte frem med fod og ben. Det har en ret god effekt hos ham. Han trænede også på motionscykel, hvilket han heller ikke har kunne tidligere, fordi benet trak skævt. Så nu bliver der trænet dagligt herhjemme på vores egen motionscykel igen.

10 min. på cyklen.
10 min. på cyklen.

På grund af helligdage skal han først til træning igen den 20. og 25. maj. Der er sendt en genoptræningsplan til kommunen. Så må vi se, hvad de kan tilbyde.

Og så har jeg fået svar på min henvendelse om pårørendedage, fra socialminister Karen Ellemann. Dvs. min henvendelse var sendt videre til deres “Kontor for Handicap.” Her har jeg modtaget noget der ligner et standardsvar: “Ministeriet kan oplyse, at din henvendelse indeholder nyttig viden for ministeriet. Ministeriet har derfor noteret sig dine synspunkter og forslag.”  Det er trods alt et svar, hvilket jeg endnu har til gode fra sundhedsministeren!

Kognitivt er der en positiv udvikling igang hos Bo i øjeblikket. Han har været ramt, så han ikke rigtig har taget initiativ selv. Det er han begyndt at gøre. Han ringer og laver aftaler med venner og familie. Det er et enormt fremskridt. Han er også begyndt at tale mere, når vi er ude blandt andre, det er ikke bare en-stavelses-svar længere.

Pinsefrokost hos familie. Bo i livlig snak.
Pinsefrokost hos familie. Bo i livlig snak.

Bo fortæller selv, at det hjælper ham, at det er blevet varmere, og solen er fremme. Livet er lidt lettere, når han ikke have så meget tøj på for at komme ud. Og så ser vi vel alle lidt lysere på tingene, når der er solskin.

Regnvejr kræver særlig god påklædning, når det foregår på el-scooter.
Regnvejr kræver særlig god påklædning, når det foregår på el-scooter.

Pinsen har været en god blanding af hyggeligt samvær med familie og koble fra herhjemme. Håber I har haft mulighed for at slappe af og få ladet op til den travle hverdag, der venter os som pårørende.

Ramsløgene blomstrer i Søndermarken. Duften er gennemtrængende og dejlig.
Ramsløgene blomstrer i Søndermarken. Ærgerligt jeg ikke kan sende duften i cyperspace.
På tur i Torvehallerne. Bedst sådan en helligdag, hvor der ikke er for mange mennesker.
På tur i Torvehallerne. Bedst sådan en helligdag, hvor der ikke er for mange mennesker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.