Lidt om jul, træning, vinterjakke og nytårsmiddag

Julen er hårdt arbejde, når man er pårørende til en mand, der ikke kan bidrage med ret meget til juleræset. Alligevel holder jeg meget af julen, hvor samvær med familen er det vigtigste. Juleaften blev holdt hos vores søn og svigerdatter, hvor alle bidrog med forskelligt.  Bo måtte have en skraber efter middagen, men det har både vi og vores familie og venner vænnet sig til.

En lur på sofaen juleaften.
En lur på sofaen juleaften.

Heldigvis er der masser at glæde sig over, når først roen sænker sig. Jeg nyder i den grad, ikke at skulle tænke på andet end os to. Jeg slapper så meget af nu, efter en uges ferie, at jeg  ikke vågner før kl. 06.00 mere. Jeg får motioneret både med løb i det fri og styrketrænet i fitnesscentret, så det store indtag af kalorietunge spiser forhåbentlig ikke sætter sig alt for store spor. Bo har også været til træning på CFH, og så har jeg “jaget” ham ud på spadseretur i det fri, inspireret af en samtale i Hjernesagens Facebookgruppe, hvor et medlem fortalte om, hvordan hun bruger app’en Endomondo til at motivere sig til at gå-træne. Jeg kan mærke, det tænder Bo, at han skal konkurrere mod sig selv, så det er et ret godt redskab for ham.  Hvis du ikke allerede kender Endomondo, kan du se mere på deres hjemmeside, som du finder her: https://www.endomondo.com

Gangtræning i lite-gait.
Gangtræning i Lite-Gait.

Og så har jeg endelig fundet en vinterjakke, som Bo selv kan iføre sig. Det er et firma i Ikast der hedder Handywear, der har specialiseret sig i tøj til kørestolsbrugere. Man kan vælge mellem forskellige ryg-typer, som det nu passer bedst til brugeren. Du kommer til siden med jakker ved at følge dette link: http://www.handywear.dk/produkter/jakker-og-rygge/

Vi har valg en vinterjakke med overslag i ryggen. Overslaget skal hjælpes lidt på vej for at lukke, men med lidt øvelse lader det sig gøre. Jakken er MEGET kort, da den er beregnet til kørestolsbrugere, hvilket Bo jo ikke er hele tiden, men den fungere godt alligevel, når han er alene og skal tage overtøj på. Vi har søgt kommunen om engangsydelse til merudgifter, og har fået penge til både jakke, støvler og vanter. Det er ret fantastisk og en skøn julegave.

Jakken forfra
Jakken forfra
Jakken bagfra.
Jakken bagfra.
Så skal jakken på.
Så skal jakken på.
Rygstykket skal rigtigt på med det samme, ellers driller det, som her.
Rygstykket skal rigtigt på med det samme, ellers driller det, som her.

Nytårsaften fejrer vi bare os to sammen. Der er ingen af os, der har behov for noget stå-hej denne aften. Jeg har bestilt en tre-retters menu hos Nemlig.com fra Slagter Lund. Den bliver leveret den 31. december og skal bare varmes/steges, så kan det ikke være nemmere.

I ønskes alle et rigtig godt nytår, hvor der forhåbentlig vil være masser af lyspunkter for både pårørende og ramte.

Glæder mig til 2016 med ham her:-)
Vi glæder os  til 2016 med ham her:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.