Konsekvenser af epilepsimedicin

Konsekvensen af det epileptiske anfald sidste weekend og den medicinering der følger med, gør at Bo er helt vildt træt. Han kan hvile/sove det meste af døgnet, hvis han kunne få lov. Det kan han så ikke, for jeg forsøger selvfølgelig at holde ham i gang, men det er en sej omgang. Ud over træthed som bivirkning er musklerne også påvirkede og bliver ”trætte”. Det skulle blive bedre, når han stopper med den ekstra pille, han skal tage frem til midt i november, når de andre piller er helt oppe i dosis. 

Og så må Bo ikke færdes alene lige nu, hvilket betyder, at han skal følges til træning mv. Det er ret træls, men det får jo en ende om en måneds tid. Så vi ser fremad begge to, til livet kommer tilbage til de kendte rammer.
En af de ting, jeg har fået sendt Bo af sted til, var et tilbud i Hjernesagens afdeling i København og Frederiksberg, om samtalegruppe for ramte . Selv om de kun var tre (mænd), var Bo rigtig glad for det. Det var overskueligt for Bo, når der ikke var flere. Det er meget givende at møde andre i sammen situation, også selvom de er ramt på forskellig måde. Bo ser frem til at skulle møde der igen. Et rigtig godt initiativ, som der skal være flere af.

Bo har fået tildelt en ugentlig maddag. Her laver han middagsmad under vejledning af hjemmevejleder. Det er helt vidunderligt. For første gang siden Bo blev syg, har jeg sat mig til middagsbordet uden at have rørt en finger. Skønt. Menuen bestod af frikadeller med coleslaw. Næste gang bliver det fiskefrikadeller med blomkål og kartofler. Glæder mig allerede.

I ønskes alle en god uge.

Gang i frikadellefarsen

Synderne – Frisium er værst.

3 tanker om “Konsekvenser af epilepsimedicin”

  1. Kære Gitte. Vi har heldigvis hørt fra mange, hvor godt det er gået, så vi tror på, det bliver godt inden længe. Det er pudsigt med Birger epilepsi. Den helt omvendte verden. Forstår godt, hvis I ikke tør stoppe medicinen.
    Det er så vigtigt med mulighed for at mødes med andre i samme eller lignende situation. Der bør være et tilbud der findes i hele landet. Bedste hilsner Helle

  2. Jeg kan kun skrive det en gang til. Hvor er det dejligt at læse dine blokindslag, de er så positive selv om det bestemt ikke er nemt for jer. Jeg beundrer dig, du er et enormt positivt menneske, det kunne andre lære noget af.
    Jeg håber virkelig i får styr på medicineringen.

    1. Kære Mimmi. Tusind tak for din dejlige hilsen. Hilsner som den motiverer mig til at fortsætte. Jeg ser som oftest verden fra den lyse side, ved at prøve at fokusere på alt det der går godt og lykkes. Bedste hilsner Helle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *