Kan du stave til epilepsi ?

Efter tre kendte anfald hos Bo kan jeg. Vi ved nu at Bo havde sit første anfald i begyndelsen af april. Det blev udløst af en urinvejsinfektion, hvilket åbenbart er ret almindeligt. Næste anfald var den 4. august i år. Det er ukendt, hvad der udløste det. Ved de to første anfald er Bo fundet ikke kontaktbar herhjemme. På baggrund af de to anfald er Bo startet op med epilepsimedicin for godt en uge siden. Det er en længere proces, hvor medicinen trappes langsomt op. Han er henvist til diverse scanninger, så der er lagt en plan for ham med løbende kontrol.
I går lørdag fik jeg så den ubehagelige oplevelse af at få hele seancen med. En dejlig formiddag der, hvor vi var i Kuben og høre en lille koncert med musikskolens orkester Besærk. 

Høje forventninger til koncert. Mens alt endnu var fryd og gammen

Derefter tog vi hen på en hyggelig cafe i Flintholm, navn ukendt, men helt sikkert original italiensk. Vi sad i solen og nød en øl og et glas vin, mens vi ventede på maden. Bo var vildt sulten og bestilte, som det eneste usædvanlige, en 3-retters menu. Vi sludrer om koncerten, da Bo tager sig til munden og siger noget helt uforståeligt. Jeg beder ham gentage det og igen kommer der en underlig mumlen og hans blik bliver helt stift, hvorefter han får et voldsomt krampeanfald. En fantastisk kvinde fra nabobordet kommer over og hjælper mig, med at flytte bord og holde Bo’s hoved. Da selve krampeanfaldet er ovre efter, hvad der føles som en evighed får jeg ringet 112, der omgående sender en ambulance. Vi får Bo ned på tæpper på fliserne i aflåst sideleje og dækket ham med tæpper. Han er nu helt stiv i blikket og trækker vejret tungt og roligt. Ambulancen kommer hurtigt, og vi kører os til Bispebjerg hospital, hvor vi kommer i trygge hænder hos en fantastisk sygeplejerske, der sørger for, at den unge læge gør det nødvendige. Bl.a. at han ikke sender os hjem uden medicin til weekenden.

Bispebjerg hospital som vi efterhånden kender lidt for godt.

Efter denne voldsomme oplevelse, er Bo ekstrem konfus og træt. Begge dele, får vi oplyst, er helt normalt og vi sendes hjem efter en regulering af medicinen. 

Bo har de to første gange været konfus og træt, men i går var han konfus på en meget ubehagelig måde resten af dagen. Han spørger om det samme igen og igen. Hvad er klokken? Hvad dag er det? Er der en læge der har set mig? Hvad sagde han? Disse spørgsmål gentages og gentages med meget korte mellemrum(15-30 sekunder). Her til morgen er han heldigvis sig selv igen om end meget træt og uden at kunne huske noget som helst af det der er sket. Hvilket jo nok er meget godt.

Jeg har erfaret at det er meget almindeligt at udvikle epilepsi efter en blodprop i hjernen. Det er en af den slags oplysninger, jeg synes kunne være rar at kende til i forvejen. Det er jo heldigvis noget der kan behandles. Og jeg kan høre fra mange af jer der læser med, at I har gode erfaringer og ikke længere oplever anfald efter medicinen er reguleret på plads.

Bo får de næste 2 uger medicin, der skal gøre han ikke kan få anfald. Det giver en del ro, hvilket er temmelig tiltrængt.

Jeg er ok, men også voldsom træt, hvilket vel er meget naturligt. Det er en stor psykisk belastning, at opleve sådan et anfald. 

Og så var vi på forsiden af Hjernesagens blad.

Anledningen til vi er at finde på det seneste nummer af Hjernesagens blad, er en temadag om pårørende. Vi er da ret nuttede:-)

 
 

En tanke om “Kan du stave til epilepsi ?”

  1. Ja, I er ret nuttede. – Men Bo´s epileptiske anfald må have været skræmmende. Godt, at hans epilepsi nu bliver behandlet med medicin. Det må være hårdt, skønt somme tider nødvendigt, at lade ham være alene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.