Jeg græder også …

Når livet slår koldbøtter, er det nemt at havne med en følelse af at livet er uretfærdigt og alt er svært og dumt. Jeg har mødt andre pårørende, der spørger mig om, hvordan jeg altid kan have et positivt fokus. Lad mig vende det om. Med et positivt fokus er det meget lettere at komme igennem de svære ting.
I fredags postede jeg et opslag på Facebook med min umiddelbare kommentar til Rigsrevisionens rapport, der kritiserer hjælpen til hjerneskadede. Det er kras læsning og bekræfter, hvad vi er mange der godt ved – det er simpelthen ikke godt nok, og at sundhedsminister Sophie Løhde ikke har fulgt op på, hvordan kommunerne har forvaltet opgaven med genoptræning af hjerneskadede. Kvaliteten er bare ikke god nok og kompetencerne ikke i tilstrækkelig grad til stede i kommunerne.

Min kommentar var spontan og som sådan også lidt kras, fordi jeg blev arrig på de ramtes vegne. Jeg ved jo godt, det er klogt at tælle til 10, inden man skriver på FB, men min harme var stor, og jeg står ved det jeg skrev. Du kan læse min kommentar på Facebook. Søg efter hellewenck.dk. Her finder du også link til Jyllandspostens artikel om emnet.

Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke er ude efter de ansatte, der arbejder med genoptræning. Jeg er sikker på, de også er frustrerede over ikke at kunne yde et tilfredsstillende stykke arbejde.

For at komme videre med mine (og Bo’s) frustrationer, vælger jeg at handle. Ud over de nævnte i FB-opslaget, har jeg skrevet til en SF- kommunalpolitiker på Frederiksberg, der også sidder i sundhedsudvalget. Jeg går ud fra, hun holder weekend og sikkert får mange andre henvendelser, men jeg ser frem til at høre, om hun vil gøre noget i forhold til den ringe genoptræning, der finder sted i Frederiksberg kommune. SF har indkaldt ministeren i samråd om sagen. Når de er opmærksomme på sagen på landsplan, går jeg også ud fra, at SF tager ansvar på kommunalt plan.

Ved at handle får jeg afløb for frustrationer, og jeg håber også at gøre en forskel for de ramte og indirekte for os som pårørende. Det giver mig energi og overskud til at fortsætte kampen. I perioder har jeg mere tid og overskud og får gjort mere. I andre perioder bliver det ikke til lige så meget. Jeg er godt klar over vi ikke alle har det sådan, for det er benhårdt at leve det liv vi lever.

Og ja, jeg græder også ind i mellem, og synes det hele er noget møg, men jeg nægter at lade det kue mig, og jeg finder altid en vej ud af bekymringerne, ved at fokusere på de ting der lykkes og giver glæde. Og når jeg ser på de lyse ting, er det lettere at få øje på mere der lykkes, så det på den måde bliver selvforstærkende. En simpel teknik at komme i gang på, er at beslutte sig for at får øje på mindst en god ting hver dag. Det må gerne være det samme – der sker jo næppe noget nyt hver dag.

Noget af det der har givet mig glæde i denne weekend, var at Bo på eget initiativ tog til arrangement i sin gamle fodboldklub KB og hyggede sig med oldboysdrengene. Og jeg glæder mig over, de tog sig godt af ham, så han kom hjem træt og brugt, men i superhumør.

Man kan godt skåle i danskvand.

 Og jeg glæder mig over et par timer i dejligt selskab med Anne fra mit Mensendieckhold, og at vi snart skal ud og spise sammen med vores tredjemakker fra holdet, Pia.

Velkommen på bloggen Anne:-)

 Og så glæder jeg mig over solen skinner og det har været nogle smukke dage. Håber I får en dejlig uge, og I kan finde noget at glæde jer over.

Frederiksberg Have i dejligt novembervejr

 

3 tanker om “Jeg græder også …”

  1. Tusind tak fordi du handler på de ting, som vedrører alle os der er enten ramt eller pårørende. Det er lige vigtigt for begge parter. Situationen som pårørende beskriver du rigtig fint,. Jeg kan i hvertfald genkende det tydeligt. Jeg har det også bedst med at handle i fht. vores situation. Nu er det “kun” 6 mdr. Siden at min mand blev ramt af højresidig blodprop i hjernen, så der er stadig rigtig meget at handle på. Desværre er genoptræningen i kommunalt regi også her ved at ophøre, og jeg er vred over det, så det forsøger jeg at handle på. Jeg har også dage hvor jeg græder og synes det hele er håbløst men for det meste forsøger jeg at være positiv. OG der ER heldigvis små lyspunkter hver dag. Jeg er bare SÅ TRÆT, og så tager bekymringer og modløshed let over. Tusind tak for dit indlæg Helle.

    1. Kære Lisbeth. Og tusind tak for din respons. Der er meget, vi skal kæmpe for og bruge energi på. Hvis bare jeg kan være med til at rykke en lille smule, er vi da lidt på vej. Og hvis vi alle forener vore kræfter for vores fælles sag, kan vi måske flytte lidt mere. Brug lokalforeningen for Hjernesagen/hjerneskadeforeningen til at samles. Jeg vil forsøge at gøre det her på Frederiksberg. Ærgerligt at de to foreninger ikke kan finde ud af at samles, så kræfterne bliver dobbelt så mange😢.
      God aften til dig Lisbeth. Bedste hilsner Helle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *