Indkøb

Sponsoreret indlæg.

At færdes i fysiske butikker kan være en udfordring for Bo. Ofte står der kasser med varer på gangarealerne eller gangene er så smalle, at det er umuligt at køre med el-scooter. Superbrugsen på Finsensvej har god plads, men så stiller de et stativ midt i en gang med kager der skal friste, så Bo er nødt til at køre en større omvej for at komme hen til det montre han skal hen til.

Kagestativ midt i gangen

Bo kan ikke bære varer op ad vores trappe, så jeg kan højst bede ham om at hente en 1l mælk. Det er derfor nødvendigt at lette vores indkøb med min travle hverdag.

Jeg har tidligere skrevet om, at gøre ting nemt for sig selv ved at købe måltidskasser. En anden måde jeg gør det nemt for mig selv på, er ved at bestille dagligvarer på internettet hos Nemlig.com. Det er tidsbesparende, hvilket er vigtigt for mig som pårørende, der skal klare alle ting i hverdagene alene. Og så er det utrolig nemt. Jeg kan sidde i sofaen, når det passer ind i mit liv og bestille de samme varer, som jeg kan købe i de fysiske butikker, og Bo kan være med på sidelinjen.

Jeg bestemmer selv, hvornår jeg vil modtage varerne. Jeg skal ikke være hjemme en hel dag for at modtage leveringen eller aftale med naboer om at lukke chaufføren ind. Jeg krydser bare af i hvilket tidsrum jeg ønsker leveringen. Prisen for fragt afhænger af leveringstidspunktet. Jeg er morgenmenneske og får ofte leveret lørdag morgen mellem kl. 7 og 8, til en fragtpris på 24 kr. Det er til at have med at gøre, og så er jeg fri for at slæbe varer hjem. Bestillingen kan ændres indtil et bestemt tidspunkt, der står angivet i ordrebekræftelsen. Det betyder, at har jeg glemt noget, eller melder børnene deres ankomst, kan jeg stadig nå at få mere med.

Udbuddet af varer er stort. Der er både varer til discountpriser og gourmetmad i den dyrere ende, ligesom der er et væld af færdigrettet at vælge mellem. Og så er der god inspiration til middagsmaden på deres hjemmeside, hvis jeg synes vi trænger til noget nyt på middagsbordet. Opskrifterne er lige til at bestille efter. Nemlig.com har også varer fra specialbutikker. Det er ofte dyrere varer, men de er ret lækre.

På samme måde som de fysiske supermarkeder har ugentlige tilbud, sender Nemlig.com en mail med tilbud. På deres hjemmeside er det også muligt at klikke ind på tilbud og se udvalget.

Nemlig.com har også afskårne blomster og potteplanter. Første gang jeg bestilte en buket, var jeg lidt skeptisk, men det blev gjort til skamme. Blomsterne er fin kvalitet, som holder sig fuldstændig, som havde jeg købt dem hos blomsterhandleren. Senest har jeg købt en buket asters, som står superfint.

Jeg køber gerne ind til en uges tid af gangen. Senest har jeg har jeg bl.a. købt ind til spinatwrap med superlækker røget laks og en hel kylling på tilbud til grydestegt kylling. Mums.

Spinatwrap med røget laks, avocado og sesamfrø

Jeg kan kun anbefale at benytte sig af nemlig.com. Det er nemt at gå til og letter i alt fald min hverdag.

Fortsat god søndag til jer.

Nedenfor et par billeder fra besøg hos min veninde.

Træt af at vente – på mig:-)
Folkeparken i Roskilde

2 tanker om “Indkøb”

  1. Ja, det er super nemt og praktisk. Nu er det også kommet til Skanderborg. Jeg har brugt Coop.mad hidtil, men tror jeg vil prøve nemlig denne gang.
    Hilsen Lisbeth, som også er alene om alting herhjemme.

    1. Jeg har ikke prøvet Coop, men er ret glad for Nemlig.com. De har et varieret udbud i flere prislag.
      Ja, vi er mange rundt omkring, der må klare alting alene. Ikke bare det praktiske, men også overvejelser, planlægning og beslutninger. En stor byrde, der vejer tungt ind i mellem. Netop derfor er det vigtigt at lette presset, hvor det er muligt. God fornøjelse med Nemlig.
      Bedste hilsner Helle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *