Hvordan går det med udviklingen for Bo ?

Det spørgsmål er jeg blevet stillet af vores faste følger Flemming, der selv er ramt. Jeg svarede Flemming ret hurtigt, men spørgsmålet blev ved med at dukke op hos mig i de næste dage – hvordan går det egentligt med Bo.

Set med mine briller går det faktisk ret godt.  Træningen giver afkast i form af bedre kvalitet i den måde Bo går på. Han går ikke hurtigere, men kan faktisk godt gå uden krykke over meget kort afstand 5-10 m. Det er balancen der driller ham mest, så jeg har netop bestilt et balancebræt, så han kan træne dagligt. Du kan se modellen HER

Armen ser der ikke ud til at være udvikling i, men vi sætter vores lid til undersøgelse på sygehuset engang i juli, hvor ergoterapeuter skal undersøge, om de mener der er noget at gøre. Og så er vi henvist til Vejlefjord gennem egen læge, men der er desværre et års ventetid, hvis Bo altså kommer gennem nåleøjet.

Kognitivt er der stor udvikling på mange måder. Opmærksomhedsforstyrrelsen er, som den er. Bo bliver meget let afledt. Skal han f.eks. rejse sig fra en stol, må der ikke ske andet omkring ham, for så  kan han gå i stå midt i bevægelsen, for at følge med i det der sker. I trafikken bliver han underligt nok ikke afledt, der er han helt skarp, men bruger også meget energi på det. Omkring initiativ er der dage, der er bedre end andre. Trætheden styrer, hvad han kan. Han er ved at komme sig efter urinvejsinfektionen og lungebetændelse, og er ikke nær så træt mere. Jeg har oplevet, han nogle gange i løbet af ugen der er gået, har overrasket mig ved, at sige han er sulten og vil lave mad, hvorefter han har stegt hakkebøffen. Eller han har ringet til sin moster og er kørt derhen på besøg ( et par kilometer). Det er ikke sket før, så der er god udvikling hos Bo set med mine øjne.

I går var vi til Bo’s kusines 60 års fødselsdag, hvor det var tydeligt, hvor stor en udvikling der er sket. Vi ankom kørende, Bo på el-scooteren og jeg på cykel. Bo klarede parkeringen trods trang plads og  gik derefter selv ind til bordet, omkring 75 meter med forhindringer i form af skæve fliser, et par ujævne trin, trange forhold i indgangen pga. brunchbuffet, hvor mange mennesker møvede sig rundt og så tæpper på gulvet, der gør det vanskelig at gå pga. modstanden. I selskabet deltog han i samtalerne og var ikke bare passiv, men bød ind. Han holdt ud i 4 timer, og var så klar til at køre hjem og sove en times tid. Et godt billede på der er sket ret meget. Jeg er sikker på den fysiske træning stimulerer hjernen kognitivt og sammen med bridge og al anden aktivitet  jeg “presser” ham ud i, giver det en fortsat løbende udvikling.

Efter spisning var der hygge i gårdhaven.
Efter spisning var der hygge i gårdhaven.

Søndag passede vi barnebarn og gik en tur til Frederiksberg Sundhedshus. Her er lavet en træningsbane, der er åben for offentligheden. Daniel sov, så Bo måtte “lege” alene, hvilket også krævede en lur bagefter.

Trappetræning på træningsbanen.
Trappetræning på træningsbanen.
Det er hårdt at træne:-)
Det er hårdt at træne:-)

2 tanker om “Hvordan går det med udviklingen for Bo ?”

  1. Det er spændende at følge Bo’s fantastiske fremskridt. Jeg spekulerer meget over om jeg kan blive bedre med mere fysisk træning. Det er Bo jo et godt eksempel på, at jeg kan. Mit aneurisme (hjerneblødning efter bristet kar i hjernen) er fra oktober 2014. Badmintonspilleren Carsten Mogensen tænker jeg meget på : han fik et aneurisme i februar 2016 og nu 3 måneder efter spiller han badminton på top niveau. Er det træningen efter aneurismet ? Eller andre mirakler ?

    1. Kære Sanne. Tak for din fine hilsen. Jeg er ikke i tvivl om at fysik træning stimulerer hjernen på alle områder. Tror dog at badmintonfyren er lidt mere priviligeret end de fleste med gode træningsmuligheder.
      Lad mig vide, hvordan du oplever det med, når/hvis du kommer igang. Bedste hilsner Helle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *