Gør livet lidt lettere for dig selv

Selvom man rammes af sygdom og sorg, skal hverdagen stadig fungere.Tingene skal stadig gøres, og der er ikke længere andre at dele det med. I det forgangne år har jeg lært at være ligeglad med mange ting. Rengøring er kommet længere ned på listen, over ting der skal nås. Omkring påske fik jeg en diskusprolaps i nakken og måtte stort set ingenting – kunne det heller ikke. Det var en stor udfordring for os, men børn, familie, naboer og venner var enestående og trådte til. Vi fik bevilliget hjemmehjælp hver 14. dag i 8 uger, og så fik vi en robotstøvsuger i 3 måneder. Robert, som den er blevet døbt, er en genial opfindelse. Den kan stærkt anbefales, blot skal du sørge for at fjerne alt, hvad fjernes kan fra gulvet. Jo mindre den skal rundt om, des lettere går det. Den er ikke hurtig og den larmer, men hold da op, hvor er det bare en lettelse. Jeg har nu søgt kommunen om at beholde den eller i det mindste få tilskud til at købe en. Jeg afventer svar pt.

En vigtig erfaring har været at gøre ting let for sig selv.  Ud over Robert, er indretning af hjemmet vigtig for at få hverdagen til at glide lettere. Jeg har fjernet tæpper og alle andre unødvendige løse genstande, som kurve med blade, større planter osv. Jo lettere det er for Bo at færdes på egen hånd i hjemmet, uanset om det er i kørestol eller med krykke, des mindre skal jeg sørge for. Vi fik ret hurtigt efter blodproppen sat greb op forskellige strategiske steder i hjemmet, som badeværelse, ved seng, ved diverse døråbninger  og i en længere gang. Til badeværelset købte jeg i Jysk, en lille rullevogn med tre hylder til de ting Bo bruger derude, så han selv kan nå dem.  IMG_1042

Jeg fjernede en hel reol der stod i gangen og i første omgang kom der ikke andet op. For nylig købte jeg så smalle skabe uden greb i Ikea og fik sat op.  Det fungerer ret godt.

IMG_1039

Ikea har også denne smarte “kurv”, der sidder fast med sugekopper, hvor Bo har den sæbe og shampoo han bruger i badet. IMG_1043

Den kan tåle op til 4 kg, og kan fjernes efter behov. Et eksempel på en lille ting, med stor betydning – jeg skal ikke sørge for at stille det frem, så han kan nå det, altså en opgave mindre for mig.

Og så er der planlægning, indkøb mv. Nemlig.com er et ret gode, men der findes også andre sikkert udmærkede leverandører. En neuropsykolog på Center for Hjerneskade, anbefaldede mig at vi skulle lave madplaner, noget vi aldrig har drømt om at gøre tidligere. Bo inddrages i den planlægning, noget han er glad for, og som også letter mig. Jeg bestiller så varer på deres hjemmeside til en uges tid. Det kører bare – skønt at være fri for at tænke mere på det, når bestillingen er afgivet.

I begyndelsen da Bo kom hjem på weekend, lavede jeg god sund mad. Han skulle have det bedste. Det sled en del på mig, og jeg fandt ud af, at der findes en del ok færdigretter. Claus Meyer har lavet nogle gode færdigretter, som også kan fås hos Nemlig.com.  De er desværre temmelig dyre. Mange fiskehandlere har også gode fiskeretter, der er lige til at stille i ovnen. I første omgang er det vigtigste, at I får noget at spise, dernæst at det ernæringsmæssigt er i orden.

Mit bedste råd er, Keep it simpel, uanset om det drejer sig om indretning, rengøring eller madlavning. Hverdagen skal fungere for dig, så du kan holde.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *