GO-GO

Sponsoreret indlæg

Vi har nu indkøbt endnu et køretøj til samlingen. Denne gang har vi købt en el-scooter til rejsebrug. Vi har gang på gang oplevet, at være begrænset i vores aktiviteter, fordi det ikke har været muligt at have el-scooteren med. Jeg døjer med dårlig nakke og ryg, og har derfor svært ved at slæbe den manuelle kørestol ind i bilen, ligesom det er svær for mig at køre rundt med den.Jeg tjekkede www.seniorland.dk for at se, hvad de havde af el-scootere til vores behov. Der er fem modeller at vælge imellem. Du kan se dem HER.
Jeg benyttede udelukkelsesmetoden; en var for spinkel og en var for mastodontisk til vores lille bil. Så var der tre tilbage. Jeg kontaktede derefter Seniorland, der sendte en sælger hjem til os. Han anbefalede Go-Go Travel 3, som den bedste model til os. Vi beholdt den og prøvede den af herhjemme. Jeg var meget i tvivl om, det skulle være modellen med fire hjul (Go-Go Travel 4), ikke mindst efter en samtale på Facebook med en bruger af Go-Go 4. Så igen kontakt til sælgeren, der manede mine tvivl til jorden og overbeviste mig om, at jeg ikke skulle bruge flere penge på det. Der har været fin service hele vejen igennem handlen.
Jeg fik forhandlet mig til en fin aftale med www.seniorland.dk om at få nedslag i prisen, mod at jeg ville skrive et blogindlæg om indkøbet. En win-winhandel for begge parter:-)

I weekenden skulle GO-GO 3 så bestå sin prøve. Vi har været en tur i Odense, på vores yndlingshotel Radisson Blu. GO-GO bestod til UG. Den klarede brostenene fint (det bliver aldrig helt godt med brosten uanset køretøj) og også op og nedkørsler uden problemer. Det kræver særlig opmærksomhed i forhold til, at man skal køre direkte mod op/nedkørslen, men det gik super. Vi var rundt i en stor del af Odense, og den klarede det hele superfint. Den kan køre op til 16 km på en opladning, så der var rigelig strøm til en bytur som denne. Vi var på intet tidspunkt ved at løbe tør.


Bo er glad for den og jeg oplever en frihed for os begge. Scooteren manøvrerer også fint indendørs fx på hotellet. Her fylder den ikke nær så meget, som den Bo har hjemme til hverdagsbrug. Og så kan scooteren medbringes i flyver, så det ser vi begge frem til, når vi engang kommer dertil.



Så et lille reklameindlæg, som jeg kan stå 100% inde for:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.