Ferie, sol og genoptræning

Livet bliver bare så meget nemmere for os begge, når sol og varme indfinder sig. Ikke mere store jakker der bøvler, når de skal lukkes. Ikke mere hue og vanter. Vi kan være udenfor og bare nyde lys og varme og lade os fylde med solens energi.

Stemningsselfie.
Stemningsselfie.

Kristi Himmelfartsferien har budt på skønne fridage, hvor vi har tilbragt et par af dem i Malmø på Clarion Hotel og Kongrescenter. Det har en rigtig god beliggenhed i forhold til den gamle bydel og hele det nye område omkring Turning Torso. Hotellet har handicapvenlige værelser, der passer til vores behov. Servicen var helt i top. bl.a. havde vi brug for en badestol og kort efter blev der leveret et stk. Jeg manglede en hårelastik da jeg skulle løbe, og ved forespørgsel i receptionen, fik jeg en af receptionistens egne. Vi boede på 10. etage og havde udsigt til både vand og land. Det er helt sikkert et sted, vi skal hen igen. Jeg nød at holde fri og blive vartet op med god mad og drikke. Vil du se mere om hotellet kan du følge linket HER.

Toilet og bad.
Toilet og bad.
Vask, hvor alt er inden for rækkevidde, også når man sidder ned.
Vask, hvor alt er inden for rækkevidde, også når man sidder ned.
Inderside af dør på badeværelse har stort greb, hvor det også er muligt at hænge håndklæder.
Inderside af dør på badeværelse har stort greb, hvor det også er muligt at hænge håndklæder.
De sølvfarvede plader på væggen er døråbnere. Findes også på ydersiden. Kan nås fra kørestol.
De sølvfarvede plader på væggen er døråbnere. Findes også på ydersiden. Kan nås fra kørestol.
Endnu et stemningsbillede.
Stemningsbillede fra morgenløbetur i Malmø.
Skal jeg nu fotograferes igen:-)
Skal jeg nu fotograferes igen:-)

Bo var til første besøg hos fysioterapeut på sygehuset i mandags. Hun er godt tilfreds med helingen og undersøgte ham med henblik på at lægge en genoptræningsplan. Han har fået Walkeren af og kan nu gå helt uden skinne af nogen art. Det er ret fantastisk, at han overhovedet kan gå efter 6 uger i gips og med Walker, så det virker ret lovende. Foden er ikke fastlåst, men kan stadig vippes – dog ikke af Bo selv!  Det bliver ret spændende at se, hvor stor en effekt operationen får på sigt.

Træt hjemvendt fra fødselsdag.
Træt hjemvendt fra 1 års fødselsdag hos barnebarn.
Helt uden skinne.
Nu helt uden skinne.

9 tanker om “Ferie, sol og genoptræning”

  1. Bliver rigtig glad på Jeres vegne . Dejligt at læse at I kan komme rundt og få nogle positive oplevelser.
    Dog bliver jeg også trist. Trist fordi Jan ligger på 3 år og der intet kan gøres . Har meget svært ved at forstå at man kun giver han vedligeholdes Fys. DVS. fyssen bøjer og strækker hans arme og ben en gang om ugen. Max. 10 min. det er hvad der kan tilbydes. Han har aldrig været rundt et genoptræningssted . Tænk at man slet ikke prøver om man kan forbedre bare en lille smule…kunne være med til at give ham bare lidt livskvalitet. Heldigvis er han ikke en sur og bitter mand 🙂

    1. Kære Marianne. Vi nyder at kunne gøre de ting, vi gør og oplever der er mere og mere vi kan. Jeg forstå sandelig godt du bliver trist, når der ikke bliver gjort noget. Har I en hjerneskadekoordinator i kommunen? Der kan du få hjælp. Ellers kan du prøve at kontakte Hjernesagen, der har rigtig god vejledning af bl.a. socialrådgiver. Du kan finde dem på dette link: https://www.hjernesagen.dk
      Hvor er det godt han lader til at det går ham på. Det kan nogen gange være “fordelen” ved en hjerneskade. Men det er vanvittig hårdt for de pårørende. Er der en pårørendegruppe der hvor du bor, hvor du kan tale med ligesindede? Det er vigtigt at tale med nogen og at du også får tid til dig selv. Skriv gerne igen. Bedste hilsner Helle

  2. Skønt, at I har haft en dejlig ferie, og at det går så godt med Bos træning!
    Hvordan kom I rundt i Malmø? Havde I mini-crosseren med?

  3. hvor lyder det skønt med succesoplevelse i malmø,og fantastisk at bo kan gå uden nogen form for skinne,jeg bruger selv ankelskinne,og uden den kan jeg ikke gå 1 skridt,min skade er 10 årgammel.jeg nyder at følgemed i jeres hverdag og synes i begge klarer det så flot.er spændt på på sigt at følge bos udvikling efter operation.mvh kirsten houmann

    1. Kære Kirsten. Kan godt genkende dig fra Facebook. Dejligt du tager dig tid til at skrive her også. Ja, det er ret spændende, hvordan udviklingen bliver. Bo kunne heller ikke gå overhovedet uden skinne før. Jeg skal nok fortsætte med at fortælle om udviklingen efter operationen. 10 år er længe – oplever du stadig der sker udvikling, eller er det stagneret? Bedste hilsner Helle.

    2. hej helle,heldigvis oplever jeg stadig fremgang efter 10 år,for halvandet år siden var jeg på vejle fjord,hvor jeg fik god hjælp kognitivt til at strukturere og planlægge min hverdag,begyndte at træne med elstimulation,træner dagligt med el og mærker stor fremgang på lamme ben,venter i øjeblikket svar fra kommunen om de vil bevilge en dropfodsstimulator.venlig hilsen kirsten

    3. Kære Kirsten. Hvor er det bare godt at høre der stadig er fremgang efter så mange år. Giver håb for alle at høre det. Vi har en ansøgning om Vejle fjord afsted lige nu. Afventer godkendelse fra psykologen. Desværre er der et års ventetid, men lyder til det er værd at vente på. Det er flot du formår at bevare motivationen til at prøve ting af, der kan forbedre dine udfordringer. Hvad er en dropfodsstimulator???? Bedste hilsner Helle

    1. Kære John. Tak John, det er sødt af dig. Bo hilser mange gange. Håber der stadig er god udvikling hos din kone. Bedste hilsner Bo og Helle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.