En stor nedtur

Efter en lang periode, hvor udviklingen hos Bo har været stabil eller lige frem stigende, endte det hele brat i mandags. Her styrtede Bo på sin el-scooter, muligvis i forbindelse med et epilepsianfald. Anfaldet var ikke voldsomt i sig selv, men styrtet bevirkede at Bo blev voldsom forslået. Ingen brud, men kraftig forstuvning af højre skulder – hans gode side. Efter turen på skadestuen kom vi hjem og ud over voldsomme smerter, så alt ok ud. Bo kunne stå på benene og kognitivt var han også ok, om end temmelig træt.
Ved halvsyvtiden om aftenen får Bo et større epilepsianfald. Det bevirker, at han bliver ret medtaget og næste morgen kontakter jeg læge og Bo bliver indlagt på Frederiksberg. Her undersøger og scanner de ham og konkluderer efter et døgn, at han har lettere hjernerystelse, er dehydreret og har en urinvejsinfektion.

Bo, kæk efter behandlingen på skadestuen.

Bo bliver udskrevet onsdag middag, og sygehuset sørger for at kommunen kontaktes, så Bo kan få hjemmehjælp. Denne hjælp består af 17 minutters hjælp til at komme i tøjet, blive vasket og smøre frokost. Morgenmaden skal jeg sørge for, det kan han ikke få hjælp til, når han har mig.

I dag er skulder, ryg og bryst sort, blå, rød og gul og med en stor bule på toppen.

Hjemme igen, kan jeg konstatere, at Bo ikke er sig selv. Han er træt, glemsom, inaktiv, og lidt ”tung” i opfattelsen ud over en del smerter i skulderen. I morgen skal jeg have ringet rundt til diverse læger/hospitaler, og talt med dem, om de symptomer han har.

Nu sidder jeg så her drøntræt, og synes vi er slået tilbage til start. Jeg har aflyst vores ferie til Jylland og i stedet bestilt 5 dage på Bornholm til mig alene. Trænger sådan til at holde fri, hvile mit hoved og ikke tænke tanker. Jeg har en anelse dårlig samvittighed, men ved også, det er nødvendigt, hvis jeg skal holde til disse nedture, som føles som tortur. Hvis Bo er bedre når jeg kommer hjem – det er han da forhåbentlig, må vi finde et sted, hvor vi kan holde lidt ferie sammen.

Så i stedet for en opstemt feriefortælling blev denne uges indlæg, til en lidt trist omgang. Jeg holder ferie fra bloggen de næste 3 ugers tid, men forventer at lægge lidt op på Instagram og Facebook undervejs.

En tur i Ikea med børn og barnebarn. Hvad er bedre til at få en til at glemme.

I ønskes alle en rigtig god sommer

26 tanker om “En stor nedtur”

  1. Hej Helle,

    Sikke en tur… Men desværre noget der ofte sker når man har nedsat mobilitet…

    HUSK at Arnica creme / homeopatiske piller kan hjælpe mod slag og andre knubs mange med bevægelsesbevær får. Blå mærker forsvinder “som dug fra solen” med Arnica, eller mere præcist sagt: Typisk 3 gange så hurtigt som uden…

    Bemærk: Sælges ikke i Danmark, men kan købes på apoteket i Frankrig og sikkert mange andre lande der har en lettere alternativ tilgang til at styrke kroppen end medicin alene…

    Bemærk også at man naturligvis skal undersøge mht. anden medicin men jeg har ikke hørt om evt. rissici.

    1. Kære Carsten. Tak for tippet. Jeg tør ikke kaste Bo ud i mere medicin uanset om det er naturmedicin eller den kemiske af slagsen. Måske kan det hjælpe at drikke saften? Tænker at invortes brug også må kunne noget! Bedste hilsner Helle

  2. Ønsker dig godt med solskin & nogle rigtige gode dage på Bornholm. Kan kun tilslutte mig Michaels kommentar vedr . flyindstrukser 🙂 God bedring til Bo – god energi til dig .

  3. Kære Helle
    Øv med øv på for begge to.
    Lad du op med god samvittighed på Bornholm så kræfterne rækker til alle bumpene, og det er til gavn og glæde for jer begge. God bedring med Bo, det ser ikke rart ud.
    Kh Dorthe

    1. Kære Dorthe. Tak for din hilsen og gode opbakning. Det er en sej omgang, men jeg ved også, at når jeg får opbygget lidt energi igen inden længe så ser vi lysere på tingene. God sommer og bedste hilsner Helle.

  4. Hej Helle
    Jeg har glædet mig over at kunne følge fremgangen – deraf også dobbelt ærgerlig og trist på jeres vegne!
    Jeg håber virkelig, at du får “ilt” på Bornholm, og at Bo kommer sig.

    Mange venlige hilsner
    Maj-Britt

    1. Kære Maj-Britt. Tak for din søde hilsen. Det er hårdt at være ramt, men bestemt også hårdt at være pårørende. Jeg ved, det nok skal blve godt igen, men det kræver en masse energi fra os begge. Bornholm giver mig forhåbentlig, det nødvendige overskud til at klare etapen. God sommer. Bedste hilsner Helle.

  5. Jeg læser med glæde dine beretninger her, og henter en del inspiration hos dig. Vores mænd blev ramt næsten samtidigt. Jeg kan godt forstå at du trænger til at holde fri, og få klaret tankerne. Kan i have en rigtig god ferie begge to.

    1. Kære Sanne. Tak for din søde hilsen. Dejligt du kan bruge, det jeg skriver. Håber du har mulighed for også at få nogle breaks ind i mellem, og få ladt batterierne lidt op. Det er hårdt at være pårørende, men også givende, når vi ellers ikke bliver ved med at skulle udsættes for den slags udfordringer, som vi er igennem lige nu. Bedste hilsner Helle

  6. Hej Helle og Bo

    Det er synd for jer begge .. og forstår afmagten efter al jeres modgang.

    Nu synes kun sol over Gudhjem og Bornholm at kunne være et håb om at lykken vil vende for jer begge.

    Hilsen

    Jette og Flemming

  7. Kære Helle
    Først rigtig god bedring til Bo. Og ønsker at du får én rigtig god ferie som er meget velfortjent ❤
    De varmeste tanker og hilsner

  8. Hej Helle og Bo

    Det er synd for jer begge .. og forstår afmagten efter al jeres modgang.

    Nu synes kun sol over Gudhjem og Bornholm at kunne være et håb om at lykken vil vende for jer begge.

    Hilsen

    Jette og Flemming

    1. Kære Jette og Flemming. Tak for hilsen. Ser frem til fridagene, så jeg kan blive klar til de fortsatte udfordringer. Bedste hilsner Helle

  9. I flyenes sikkerhedsinstrukser siger de altid, at man skal huske at hjælpe sig selv, før man hjælper andre, og det kan jeg godt forstå, for ellers er man ikke meget værd som hjælper

  10. Jeg forstår ikke at du tager afstedkom ferie og kader Bo alene hjemme.
    Det synes jeg ikke om.
    Jeg synesman skal hjælpe hinanden.
    Min mand ville aldrig tage alene på ferie og lade mig være alene

    1. Kære Winni. Bo er i gode hænder hos sin søn. Der bliver skam passet godt på ham, ellers kunne jeg jo heller ikke slappe af. Bedste hilsner Helle

    2. Winni er det da bedre at hun går helt ned og hverken har overskud til sig selv eller sin mand ?.
      Nogen gange skal batteriet lades op før det kan bruges.

      Kære Helle: ønsker dig en god og velfortjent ferie.

    3. Kære Annette. Tak for din opbakning og forståelse. Bo’ s søn kommer og bor her. Ellers kan jeg jo ikke slappe ordentligt af. Bedste hilsner Helle

    4. Du kan ikke hjælpe, hvis ikke du passer på dig selv. Det kræver energi at hjælpe. Ville ønske folk kunne have vores sko på bare et halvt år 😉

    5. Kære Christina. Ja man skal vist have været her selv, for helt at kunne forstå det. Vi må passe på os slev, som vi bedst kan. Jeg ser frem til fridagene med mig selv 🙂 Bedste hilsner Helle

  11. Jeg ønsker dig en velfortjent og vigtig ferie. Det er hårdt for jer begge. Og jeg bliver så vred, når det eneste man tilbyder er 17 min.

    1. Tak for din hilsen. Det er bare så urimeligt alt sammen. Ser frem til fridagene i selskab med mig selv. Bedste hilsner Helle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.