En helt almindelig uge

Efter en nedtur med sygdom er vi begge nu helt på banen igen. Vi har modtaget en hel del positiv feedback på artiklen i Ude og Hjemme. Det er dejligt at høre, der er så mange, der har glæde af at følge os. Bo nyder at høre de mange søde kommentarer, I skriver til os. Senest har en elev fra Bo’s tidligere arbejde skrevet den sødeste kommentar på Instagram. Hun gik ud af skolen i 2009, og giver sig alligevel tid til at skrive en hilsen. Det er fantastisk og Bo blev meget rørt.

Jeg nyder stadig mit arbejde. Det er så livsbekræftende at arbejde med børn og deres udvikling. Det giver mig energi og glæde, som jeg tager med hjem.

Og apropos hjem. Jeg er sikker på mange af jer genkender, at skulle varetage opgaver, som jeres partner tildligere har taget sig af. Det er hårdt, men jeg oplever også, at når jeg så lykkes med noget, føler jeg mig stærkere.

De køkkenskabe som min søde overbo satte op i sidste uge, skulle have lys sat fast på undersiden, og ledningerne skulle skjules. For en der er vant til den slags opgaver, er det ingen sag, men for mig der aldrig har rørt ved en ledning, var det en af de større udfordringer. Men det lykkes med vejledning fra føromtalte overbo og med Ikeas let tilgængelige lyspaneler. Bo var hurtig med kameraet og tog et par billeder af mig, som dokumentation af mit arbejde.

Ledningerne gemmes.

Når jeg nu alligevel er igang … Smarte ledningsskjulere der kan rumme en ledning. Skal blot klistres på.

Bevis – lys i lampen.

Jeg kommer ofte til kort som mormor, da mine drømme og forventninger om, hvordan jeg synes, jeg skal være i den rolle, ikke hænger sammen med det energiniveau jeg har når jeg har været på arbejde og sørget for de ting jeg skal klare herhjemme. Derfor var det med stor glæde jeg var til fastelavnsfest for bedsteforældre og børnebørn i Daniels dagpleje. Han var forklædt som håndværker, men var mest optaget af at spise eller lege med en stor traktor. En hyggelig eftermiddag, der ikke krævede noget af mig, andet end at være til stede og glæde mig over vores skønne barnebarn.

Skal jeg nu fotograferes igen ! En brækket finger er ingen hindring for at spise.

Jeg ønsker jer alle en dejlig uge, med håb om at foråret snart viser sig med lidt lunere temperaturer.

Et glas vin til mig og en Nordic til Bo. Dejlig frokost på Belis.

4 tanker om “En helt almindelig uge”

    1. Kære Finn. Det er en udfordring at Bo ikke kan bøje benet eller foden og derfor stadig har udfordringer med sin gang.
      Dropfodsoperationen gik som planlagt, og det samme gælder genoptræningen. Bo kan undvære den store benskinne (Flexbrace), men bruger dictusbånd, når han går udenfor.
      Hans fod er på plads og er bøjelig, hvis han eller kunne bøje den.
      Håber det er svar ellers må du skrive igen. Bedste hilsner Helle

  1. Dejligt at høre at i er ovenpå igen. Det var en rigtig god artikel med stof til eftertanke. OG med hensyn til hverdagen og de ekstra roller det medfører, er det igen meget genkendeligt i min hverdag. Ligeledes rollen som Mormor og Farmor. Overskud er ikke det der er mest af i livet som pårørende til en hjerneskadet. Men med positivitet kommer vi langt. Ha en god uge, og jeg glæder mig også altid til Update fra jer.
    Knus og kærlige tanker fra mig.
    Lisbeth.

    1. Kære Lisbeth. Tak for din søde hilsen. Jeg tror på, at vi ved at forsøge at se tingene fra en positiv vinkel, også får mere energi og overskud.Af natur er jeg nok bare skruet sådan sammen og det er du vist også 😊. Bedste hilsner til dig også, Helle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.