En anderledes fødselsdagsgave 

I weekenden blev jeg et år ældre, og lørdag stod derfor på fødselsdag for mig. Siden Bo blev syg, har jeg savnet at have overskud til sociale sammenkomster, og derfor besluttede jeg i år at invitere nogle veninder der, i stedet for at komme med fødselsdagsgaver, skulle komme med en middagsret, så jeg ikke skulle sørge for maden. Det var en skøn aften med lækker mad og dejligt selskab og til trods for ingen af pigerne kendte hinanden i forvejen, hyggede og grinede jeg, som jeg ikke har gjort længe. For en aften, glemte jeg hverdagens praktiske gøremål og mange belastninger, og fik lov til bare at være Helle for nogle timer. Det er en aften, jeg kan leve længe på, og som helt sikkert skal gentages til næste år.

Et glimt fra en dejlig aften.

Den kolde tid nærmer sig, og det betyder igen udfordringer med påklædning for Bo. Vi har netop købt nogle køreluffer til el-scooteren, som både er vind- og vandtætte og har varmt foer. De passer ikke helt til håndtaget på scooteren, men det går alligevel. En god investering når nu metrologerne truer med sne i den kommende uge. Du kan købe lufferne HER.

Klar til tur med køreluffe på højre hånd.

Og så skal I lige have dette skilt med. Faldt over det på en parkeringsplads på Farum Bytorv. En humoristisk løftet pegefinger.

Dejlig måde at sige det på.

God uge til jer alle.

4 tanker om “En anderledes fødselsdagsgave ”

  1. Kære Helle,
    Tillykke med fødselsdagen – og hvor var det dejligt at læse, at du havde en god aften.

    Mange hilsner
    Ann

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.