Dropfod

Jeg fik vist forskrækket nogle af jer, ved at lægge et billede op af Bo’s ben i gips i en hospitalsseng på den FB-side der er knyttet til bloggen.  Heldigvis var det et planlagt besøg på sygehuset, og alt gik som det skulle.

Operation vel overstået - nu med fod i gips.
Operation vel overstået – nu med fod i gips.

Bo er blevet opereret for sin dropfod i den forgangne uge. Det er en operation, hvor en sene i benet er blevet flyttet, så den nu fungerer som strop og holder foden på plads, uden at foden dog er helt fastlåst. Det er ret fantastisk, og vil betyde at Bo slipper for sin benskinne, og for at spænde ben for sig selv når han går.

Omklædt og klar til operation.
Omklædt og klar til operation.
Men ak, ventetiden på at komme ind var lang:(
Men ak, ventetiden på at komme ind var lang:(

Nu forsøger vi at væbne os med tålmodighed og ikke blive for bekymrede, da gipsen først kommer af om 6 uger og Bo derefter skal have en såkaldt Walker på i 4 uger. Herefter skal han have specialiseret fysioterapi som genoptræning. Håber sandelig kommunen tager det alvorligt!

Dagen derpå.
Dagen derpå.

Lige nu kan Bo ikke gå på benet, og er nødsaget til kun at bruge kørestol. Han må gå på benet igen, når han ikke længere har smerter, når han træder på foden.

Hjemme på sofaen igen.
Godt at være hjemme på sofaen igen.

Han er nu hjemme igen, og bliver vartet op på sofaen med bl.a. denne hjemmelavede ingefærshot.

Hjemmelavet ingefærshot.
Hjemmelavet ingefærshot.

 

8 tanker om “Dropfod”

  1. Hej Helle
    Så blev jeg opereret fo min dropfod i mandags det gik godt skal dog lige holde den i ro 14 da og 4 uger i en støvle
    Hvordan er resultatet af bo’s fod nu?

    1. Kære Finn. Hvor er det spændende. Ja, man skal være tålmodig for det er længe at være i ro. Håber det går dig godt. Bo’s operation gik godt, men da han stadig ikke har bevægelse i anklen, hjælper det ham ikke så meget i forhold til hans gang. Han er nu begyndt at træne igen på Center for Hjerneskade, hvor vi håber de kan få gang i noget bevægelse. Bedste hilsner Helle

  2. Jeg har 2 dropfødder, først højre fod senere venstre fod. Det eneste neurologen kunne sige efter der var taget 10 blodprøver var at prøverne var fine men at jeg havde antistoffer i blodet efter et flåtbid.
    Han mente ikke der var noget at gøre.
    Jeg har ikke haft smerter, men er meget usikker på benene.
    Har anskaffet et discusbånd til hver fod.
    Mon der kan gøres noget?

    1. Kære Birgit.
      Min mands dropfod skyldes lammelse efter en blodprop. Han er opereret på Hvidovre hospital. Måske din læge kan henvise dig dertil, så du kan tale med en læge derude, om de kan hjælpe.
      Desværre er det, det bedste jeg kan rådgive dig til. Bedste hilsner Helle

    1. Kære Finn. Nej det ved jeg desværre ikke. Bo har fået operationen foretaget på Hvidovre efter henvisning fra egen læge. Prøv at tal med din egen læge om det – eller der hvor du går til kontrol. Håber du finder en løsning. Bedste hilsner og godt nytår Helle.

  3. Hej. Jeg har en dropfod og jeg er super ked af det. Jeg vil ønske at den bare gik væk. Der har været tale om en operation som skulle flytte en scene, så min fod godt kunne vippe op, men så kan den ikke bøje ind ad, eller til siden. Men det var alt for farligt ?fordi jeg er kun 11 år. Jeg går til fysioterapi og jeg har været til mange undersøgelser. Har du nogle gode råd

    1. Kære Signe. Min mands dropfod skyldtes lammelse efter en blodprop og kan nok ikke sammenlignes med det du har.
      Jeg synes du skal spørge de læger og fysioterapeuter der tilser dig, og lytte til deres vejledninger. Min mand blev opereret på Hvidovre hospital, måske det også er der, de har set dig. De er meget dygtige.
      Jeg er ked af ikke at kunne hjælpe dig bedre. Bedste hilsner Helle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *