Kategoriarkiv: Uncategorized

En dejlig søndag morgen

En skøn søndag morgen, til trods for tunge skyer og udsigt til regn hele dagen.

Dagen begyndte med et fælles bad, noget vi ofte gør, efter Bo er blevet syg. Bo er færdig før mig og går på eget initiativ ud i køkkenet, hvor han laver kaffe, sætter æg over og lægger en bolle på brødristeren. Jeg er sikker på, at jer der sidder derude med ægtefæller eller nære pårørende med lignende hjerneskader forstår, hvilke følelser jeg sidder med lige nu – glæde, taknemmelighed, tro på fremtiden og ikke mindst stor kærlighed til min mand.

Go søndag til jer alle:-)

Venter på vandet koger.
Venter på vandet koger.
Vand er længe om at koge, når man venter!
Vand er længe om at koge, når man venter!
Så koger det:-)
Så koger det:-)

Pas på dig selv

Pas på dig selv, er ikke bare en floskel, men ekstrem vigtig, for at holde til et liv som pårørende.  Når voldsom sygdom rammer ens kære, er det naturligt at glemme sig selv, hvis ikke du bevidst vælger at huske på dig selv.

Da Bo blev syg, holdt jeg fast i at løbe, ikke helt så meget i begyndelsen, men bare det at få rørt sig lidt og få  tid til sig selv, var og er guld værd. Bo glæder sig over jeg gør det, både fordi han selv altid har dyrket motion, og fordi han så ikke følte sig helt så meget som en belastning. Hen på efteråret meldte jeg mig ind i en lokal løbeklub og løb op til tre gange om ugen med dem. Jeg måtte desværre stoppe, da jeg fik en diskusprolaps i nakken. Uanset om du løber, cykler eller går ture, er det bare så vigtigt, du får dyrket motion. Det hjælper til at klare tanker og giver energi til at overkomme alle de ting, man som pårørende nu skal til at sørge for alene.

I starten, da jeg stadig var i chok, brugte jeg et råd,  jeg tidligere har fået af en psykolog, da jeg oplevede en kortvarig krise. Hun sagde til mig, at det eneste jeg skulle, var at sørge for at spise, sove og se “dårlige” tv-serier. Hvorfor du skal spise og sove giver sig selv. Ved at se dårlige tv-serier, får du givet din hjerne ro til at slappe af (de dårlige kræver ikke så meget af din hjerne). Hjernen er på overarbejde med de store bekymringer, vi som pårørende er udsat for. Det hjalp mig meget, og jeg bruger det stadig i dag, når tingene bliver for bøvlede eller jeg får lidt ondt af mig selv.

Og så skal du sørge for, at gøre noget af det du har gjort, før jeres liv ændrede sig. Se venner, bare et par timer af og til. Gå på shopping, museer eller hvad der nu må være interessant for dig. Det vigtige er at gøre det. Hvis din pårørende ikke kan være alene, så få en til at komme og være der, mens du er væk.