Kategoriarkiv: Sygdom

Mere om genoptræning og et par andre ting

En ekstra fridag og jeg glemmer at lægge blogindlæg ud. Det må være et tegn på, at jeg har slappet ret godt af, tænker jeg.

Bo har været til genoptræning hos fysioterapeut på sygehuset i sidste uge. Her blev han bl.a. korrigeret, så han ikke svinger sit ben ud til siden, når han går, men i stedet træder direkte frem med fod og ben. Det har en ret god effekt hos ham. Han trænede også på motionscykel, hvilket han heller ikke har kunne tidligere, fordi benet trak skævt. Så nu bliver der trænet dagligt herhjemme på vores egen motionscykel igen.

10 min. på cyklen.
10 min. på cyklen.

På grund af helligdage skal han først til træning igen den 20. og 25. maj. Der er sendt en genoptræningsplan til kommunen. Så må vi se, hvad de kan tilbyde.

Og så har jeg fået svar på min henvendelse om pårørendedage, fra socialminister Karen Ellemann. Dvs. min henvendelse var sendt videre til deres “Kontor for Handicap.” Her har jeg modtaget noget der ligner et standardsvar: “Ministeriet kan oplyse, at din henvendelse indeholder nyttig viden for ministeriet. Ministeriet har derfor noteret sig dine synspunkter og forslag.”  Det er trods alt et svar, hvilket jeg endnu har til gode fra sundhedsministeren!

Kognitivt er der en positiv udvikling igang hos Bo i øjeblikket. Han har været ramt, så han ikke rigtig har taget initiativ selv. Det er han begyndt at gøre. Han ringer og laver aftaler med venner og familie. Det er et enormt fremskridt. Han er også begyndt at tale mere, når vi er ude blandt andre, det er ikke bare en-stavelses-svar længere.

Pinsefrokost hos familie. Bo i livlig snak.
Pinsefrokost hos familie. Bo i livlig snak.

Bo fortæller selv, at det hjælper ham, at det er blevet varmere, og solen er fremme. Livet er lidt lettere, når han ikke have så meget tøj på for at komme ud. Og så ser vi vel alle lidt lysere på tingene, når der er solskin.

Regnvejr kræver særlig god påklædning, når det foregår på el-scooter.
Regnvejr kræver særlig god påklædning, når det foregår på el-scooter.

Pinsen har været en god blanding af hyggeligt samvær med familie og koble fra herhjemme. Håber I har haft mulighed for at slappe af og få ladet op til den travle hverdag, der venter os som pårørende.

Ramsløgene blomstrer i Søndermarken. Duften er gennemtrængende og dejlig.
Ramsløgene blomstrer i Søndermarken. Ærgerligt jeg ikke kan sende duften i cyperspace.
På tur i Torvehallerne. Bedst sådan en helligdag, hvor der ikke er for mange mennesker.
På tur i Torvehallerne. Bedst sådan en helligdag, hvor der ikke er for mange mennesker.

Ferie, sol og genoptræning

Livet bliver bare så meget nemmere for os begge, når sol og varme indfinder sig. Ikke mere store jakker der bøvler, når de skal lukkes. Ikke mere hue og vanter. Vi kan være udenfor og bare nyde lys og varme og lade os fylde med solens energi.

Stemningsselfie.
Stemningsselfie.

Kristi Himmelfartsferien har budt på skønne fridage, hvor vi har tilbragt et par af dem i Malmø på Clarion Hotel og Kongrescenter. Det har en rigtig god beliggenhed i forhold til den gamle bydel og hele det nye område omkring Turning Torso. Hotellet har handicapvenlige værelser, der passer til vores behov. Servicen var helt i top. bl.a. havde vi brug for en badestol og kort efter blev der leveret et stk. Jeg manglede en hårelastik da jeg skulle løbe, og ved forespørgsel i receptionen, fik jeg en af receptionistens egne. Vi boede på 10. etage og havde udsigt til både vand og land. Det er helt sikkert et sted, vi skal hen igen. Jeg nød at holde fri og blive vartet op med god mad og drikke. Vil du se mere om hotellet kan du følge linket HER.

Toilet og bad.
Toilet og bad.
Vask, hvor alt er inden for rækkevidde, også når man sidder ned.
Vask, hvor alt er inden for rækkevidde, også når man sidder ned.
Inderside af dør på badeværelse har stort greb, hvor det også er muligt at hænge håndklæder.
Inderside af dør på badeværelse har stort greb, hvor det også er muligt at hænge håndklæder.
De sølvfarvede plader på væggen er døråbnere. Findes også på ydersiden. Kan nås fra kørestol.
De sølvfarvede plader på væggen er døråbnere. Findes også på ydersiden. Kan nås fra kørestol.
Endnu et stemningsbillede.
Stemningsbillede fra morgenløbetur i Malmø.
Skal jeg nu fotograferes igen:-)
Skal jeg nu fotograferes igen:-)

Bo var til første besøg hos fysioterapeut på sygehuset i mandags. Hun er godt tilfreds med helingen og undersøgte ham med henblik på at lægge en genoptræningsplan. Han har fået Walkeren af og kan nu gå helt uden skinne af nogen art. Det er ret fantastisk, at han overhovedet kan gå efter 6 uger i gips og med Walker, så det virker ret lovende. Foden er ikke fastlåst, men kan stadig vippes – dog ikke af Bo selv!  Det bliver ret spændende at se, hvor stor en effekt operationen får på sigt.

Træt hjemvendt fra fødselsdag.
Træt hjemvendt fra 1 års fødselsdag hos barnebarn.
Helt uden skinne.
Nu helt uden skinne.

Dropfod

Jeg fik vist forskrækket nogle af jer, ved at lægge et billede op af Bo’s ben i gips i en hospitalsseng på den FB-side der er knyttet til bloggen.  Heldigvis var det et planlagt besøg på sygehuset, og alt gik som det skulle.

Operation vel overstået - nu med fod i gips.
Operation vel overstået – nu med fod i gips.

Bo er blevet opereret for sin dropfod i den forgangne uge. Det er en operation, hvor en sene i benet er blevet flyttet, så den nu fungerer som strop og holder foden på plads, uden at foden dog er helt fastlåst. Det er ret fantastisk, og vil betyde at Bo slipper for sin benskinne, og for at spænde ben for sig selv når han går.

Omklædt og klar til operation.
Omklædt og klar til operation.
Men ak, ventetiden på at komme ind var lang:(
Men ak, ventetiden på at komme ind var lang:(

Nu forsøger vi at væbne os med tålmodighed og ikke blive for bekymrede, da gipsen først kommer af om 6 uger og Bo derefter skal have en såkaldt Walker på i 4 uger. Herefter skal han have specialiseret fysioterapi som genoptræning. Håber sandelig kommunen tager det alvorligt!

Dagen derpå.
Dagen derpå.

Lige nu kan Bo ikke gå på benet, og er nødsaget til kun at bruge kørestol. Han må gå på benet igen, når han ikke længere har smerter, når han træder på foden.

Hjemme på sofaen igen.
Godt at være hjemme på sofaen igen.

Han er nu hjemme igen, og bliver vartet op på sofaen med bl.a. denne hjemmelavede ingefærshot.

Hjemmelavet ingefærshot.
Hjemmelavet ingefærshot.

 

Bo is back

Som jeg skrev sidst var Bo sat tilbage både fysisk og mentalt, siden sin indlæggelse for urinvejsinfektion. Han er nu ved at komme sig, så mine bekymringer for, hvordan det nu skulle gå, er fejet af banen.

Det der gjorde en forskel, var efter bridge i tirsdags. Bridge stimulere åbenbart hjernen, så den aktiveres. Det er meget tydeligt hos Bo. Han ville egentlig ikke afsted, da han stadig var meget mast, men jeg pressede (heldigvis) på og sagde, han måtte bestille en taxa hjem, hvis det gik helt galt for ham, og han ikke kunne holde til at være der, de 3 timer det varer.

Ingen tviv, Bo var mast da han kom hjem, men han var mentalt også mere skarp, som om han var blevet vækket. Det er ret fantastisk og jeg vil stærkt anbefale bridge som kognitiv genoptræning efter hjerneskade.

At Bo er kommet sig, oplevede vi i går lørdag, da han formåede for første gang, at gå til 3. sal (og ned igen) ad en vindeltrappe for at besøge vores barnebarn og hans forældre. Det er en krævende trappe, som Bo ikke har haft mod på at forcere siden de flyttede ind i efteråret. En stor sejr og et bevis på at “Bo is back”

IMG_2198

Belønning på 3. sal. Et stk. smilende barnebarn.
Belønningen venter på 3. sal. Storsmilende barnebarn.

 

 

 

 

 

 

 

I næste uge er der spændende ting i vente, som I vil høre nærmere om:-)

Igang igen

Bo’s urinvejsinfektion har været en sej omgang, og er det til dels stadig. Alle tallene er pæne, men at være sengeliggende i en uge, er ikke godt for nogen. Svækkelsen gør, at gangtræningen der var i god udvikling, er blevet sat tilbage. Det kræver ekstra energi og gør derfor Bo ekstraordinært træt. Samtidig er han temmelig træt ovenpå selve sygdomsforløbet, så regnestykket der hedder: hjerneskadetræthed + sygdom = tre skridt tilbage. Heldigvis fejler Bo’s humør ikke noget, så når han er vågen, er han “fræk” som han plejer og dejlig at være sammen med, som altid.

Jeg var med ham til træning hos Fyssen forleden. Det er skønt at se, hvordan hun kan få ham til at gøre ting, han ikke gør af sig selv. Caroline er fantastisk motiverende for Bo at være sammen med, så jeg håber, det kan være med til skubbe udviklingen i den rigtige retning igen.

Der korrigeres
Der korrigeres …
... og masseres.
… og masseres.

Vi tog en tur i det fri i dag og gik den faste runde om ejendommen vi bor i.  Det var meget krævende, men en kæmpe sejr, da turen var gennemført.

Jeg har selv haft en heftig uge på arbejde, hvilket ikke har hjulpet på situationen. Ud ad døren kl. 7.00 og hjemme igen omkring kl. 19 gør livet ret krævende. Jeg skal så igang med madlavning, oprydning mv. så når hovedet lander på hovedpuden omkring kl. 21, er jeg helt færdig. Mit store fravær herhjemme er ikke godt for Bo. Der skal være nogen til at “piske” ham og holde ham igang.

Og midt i alt dette, faldt jeg over denne simple fantastiske opfindelse – Magni der var omtalt på Tv2’s hjemmeside. Et magnetsæt til at holde på en stok/krykke, så den ikke vælter, når den ikke bruges. Jeg har købt den HER hos Huset Venture, hvor der også er en lille video af, hvordan den fungerer. Den er opfundet af en mand, der selv bruger stok og var træt af den væltede. Vi har betalt 329,- kr incl forsendelse.

IMG_2193
Magni – en super opfindelse.

Fortsat god søndag til jer alle.

En anderledes vinterferie

Denne vinterferie har godt nok ikke været en af de bedste af slagsen. Ugen var planlagt med besøg af venner samt et ophold i Malmø, hvor vi begge kunne slappe af. Tingene ændrede sig desværre ret tidligt på ugen, og planerne måtte skrottes.

Mandag var Bo lidt småsløj, og i løbet af aftenen fik han kulderystelser, der indikerede sygdom var på vej. Og rigtig nok … Bo fik feber. Næste morgen var feberen væk, men der var hyppige toiletbesøg. Kl. 8.00 ringede jeg til lægen, og blev beordret derhen med en urinprøve. Mænd må ikke have feber, når de har urinvejsinfektion. Lægen overvejede indlæggelse, da alle tal var tårnhøje, men feberen var væk, så ” han slap”, og sammen med en recept på penecillin, blev jeg  sendt hjem med ordrer om, at være obs på feber og straks reagere, hvis den kom igen.

Dagen gik – Bo sov det meste af dagen, og da vi nåede sidst på dagen om tirsdagen kom rystelserne igen, nu med vejrtrækningsproblemer. Temperaturen viste 39,7. Fluks ringede jeg 1813, og en venlig sygeplejerske sendte en ambulance, da Bo ikke kunne stå på benene og slet ikke på det dårlige venstre ben.

Høj feber:(
Høj feber:(

På Frederiksberg sygehus blev der straks lagt kateder og hældt penicillin intravenøst i Bo. Efter et døgns tid var feberen fortsat høj, og svarene på prøver tikkede nu ind; Et par sjældne bakterier festede i urinvejene, og der var spor i blodet dvs. blodforgiftning. Ny slags penicillin intravenøst og så begyndte det endelig at virke.

Endelig bedring.
Endelig bedring.
Fremskridt - kan bruge Ipad.
Fremskridt – kan se film på  Ipad.

Status er, at Bo er feberfri og i bedring. Han kan bruge sit ben igen, men det er svækket. Han er megatræt, men vi håber meget, at at han kommer hjem mandag, selvom de har truet med onsdag, da de gerne vil være helt sikre på han er kommet sig helt og festen i urinvejene er helt slut.

Lørdag - endelig lidt oppe.
Lørdag – endelig lidt opp

Det har været en sej omgang for Bo, men jeg synes også det har været hårdt at være mig. Bekymringer om, hvad han fejlede og om  han kommer til at bruge sit ben igen, tærer voldsomt på resurserne. Jeg ser nu frem mod påskeferien:-)

Status efter halvandet år – julen 2015

Året går på hæld, og jeg synes, der er flere ting, jeg gerne vil samle op på i forhold til, hvor Bo er nu.

Med udgangen af dette kalenderår, går Bo på efterløn. Det er ikke en frivillig beslutning, da han har været utrolig glad for sit arbejde, og ikke mindst de medarbejdere og kollegaer, han har der. Erkendelse af at hans kognitive vanskeligheder er så alvorlige, at det ikke er foreneligt med et arbejde, har ikke været nem. Bo’s opmærksomhedsforstyrrelse og ekstreme træthed gør det bare ikke muligt at fortsætte på arbejdsmarkedet. På torsdag er der afskedsreception, hvor der nok blive brug for flere pakker Kleenex.

Udfordringen i det nye år bliver at fylde nyt indhold i livet. Bo’s identitet har, som så mange andres, været stærkt knyttet til hans arbejde. Nu skal hverdagene fyldes op med noget meningsfuldt, spørgsmålet er hvad! Der skal fortsat trænes en del. Vi betaler selv for 2 gange ugentligt på CFH, og så får han vederlagsfri fysioterapi 1 gang ugentlig, med mulighed for at træne ubegrænset i centret på Vesterbrogade. Her kører han nu selv ind på sin el-scooter, til trods for han føler sig ret utryg ved at køre i trafikken alene.

I fredags var Bo for første gang med i Hjernesagens selvhjælpsgruppe i Valby. Der mødte han meget søde mennesker, men det kunne være dejligt, hvis der var nogle flere og ikke mindst flere mænd. Seks kvinder og en mand er ikke nok til at fylde hverdagen for ham, så vi må stadig søge efter noget med mere indhold. Er du interesseret i at deltage i Valby, kan du finde information her: http://www.hjernesagen.dk/lokale-foreninger/hovedstaden/koebenhavn-og-frederiksberg

Jeg har tidligere skrevet om, at Bo skulle have en ny hofte. Det skal han så ikke alligevel, da det er blevet muligt at smertedække ham. Det er rigtig fint, da en så stor operation ikke er uden risici, ikke mindst når man har haft en blodprop og er delvis lammet.

Bo var til kontrol i Apopleksiambulatoriet i mandags og de slipper ham nu. Der er ikke mere at følge op på, så det er dejligt. Et sygehusbesøg mindre i kalenderen og et kørselsbehov mindre at skulle tage stilling til.

Nu står den på julegaveindkøb, mens overvejelserne om fremtiden banker på, men dem tror jeg, vi gemmer for nu, og tager frem igen i det nye år.

Klar til at køre ud ad Metroen.
Parat til at køre ud ad Metroen og møde juletrængslen.
På julegaveindkøb.
På julegaveindkøb.
Tid til en øl - pause i indkøbene.
Tid til en (øl -?) pause i indkøbene.

 

At leve med bekymring

Når man lever med en ægtefælle, der har haft en blodprop, lever man også med en bekymring for, at der skal komme flere, også selvom vi har fået at vide, det næppe sker igen.  Alle blodårer hos Bo, end den tilstoppede i halsen, ser fine ud. Den dårlige halspulsåre er lukket helt til, og bør derfor ikke lave flere ulykker. Alligevel lever vi med bekymringen, ikke mindst når der opstår uregelmæssigheder med helbreddet. Det er et vilkår.

I sin tid da Bo fik blodproppen, havde han synkebesvær pga. delvis lammelse af synkefunktionen. Efter kortvarig træning og specialkost med fortykningsmiddel, kunne han synke normalt igen.

Bo har haft en grim hoste gennem de seneste 5-6 uger. Den er ind i mellem så voldsom, at han lyder som om, han er ved at blive kvalt. Den optræder typisk i forbindelse med spisning – eller kort efter, men er der også om natten. Efter penicillin, røntgenundersøgelse og besøg hos halslæge, ringede vi til Apopleksi ambulatoriet på Bispebjerg, hvor Bo er tilknyttet (burde vi have gjort med det samme – husk det til en anden gang! ). De indlagde straks Bo, dvs.  kun på papiret, for at han kunne komme til diverse undersøgelser hurtigt.

Han er nu blevet undersøgt af læger, ergoterapeuter og fået foretaget en MR-scanning for at sikre, der ikke er dannet en ny prop. Det var der heldigvis ikke 🙂

Til MR-scanning
Til MR-scanning

Nu afventer vi den videre plan. Det bliver formentlig en undersøgelse, der kan afdække, om der er noget, der ikke lukker ordentligt, så der ryger en krumme i den gale hals. Under alle omstændigheder kommer han ikke uden om træning med ergoterapeut for at styrke muskulaturen omkring synkefunktionen.

En glad mand efter et positivt resultat
En glad mand efter et positivt resultat