Kategoriarkiv: Hverdage

Med S-tog

I onsdags havde jeg en skøn aften med 7 andre piger, hvor vi spiste picnic i Fælledparken og bagefter så Bruce Springsteen i Parken. En dejlig aften, i godt selskab på enhver måde. Det er så vigtigt med den slags frirum – det giver god energi.
Samme aften var Bo inviteret til dimissionsfest på sin tidligere arbejdsplads. Han havde fået invitation fra afgangseleverne selv, hvilket var ret rørende. Bo tog turen derud på el-scooteren alene, en tur på omkring 6 km hver vej. Det er virkelig en stor ting og markerer en ændring for, hvad han kan nu. Fantastisk.

Lørdag tog vi på vores første tur med S-toget siden Bo blev syg. Bo har sammen med sin hjemmevejleder været på en prøvetur, så han havde godt styr på, hvordan man gør og kunne vise mig det. Et vink til togføreren, der så kommer ud og hjælper med en rampe. Nemt og ukompliceret.

Med S-tog

Det sværeste er adgangsforholdene til stationen. Svingdøre ind til selve stationen og igen ind til perronen som kræver, at man kan bruge begge sine arme. Det er lidt af en prøvelse, så det er næppe  noget, Bo kommer til at gøre alene.

Destinationen for turen var Klampenborg station. Herfra gik turen ind i Dyrehaven med vores datter Mette og lille Daniel. Så det var endnu en ting der kan lade sig gøre igen.

Op på Bedstefars dyt

Søndag gik turen til Hillerød, hvor vi mødtes med Lisbet. Oprindeligt var meningen, at vi ville prøve vores ny-indkøbte rejsescooter. Ved et tilfælde kom jeg til at tale med Winni på Facebook, der fortalte om sin rejsescooter, der er modellen større, end den vi har købt. Jeg har derfor kontaktet Seniorland.dk, hvor vi har købt den og afventer at høre fra dem for at få vores byttet, da den ikke har været brugt endnu. Mere om dette i næste uge.

På tur til Hillerød

Tre skridt frem og to tilbage

Tingene går ikke altid som planlagt. Onsdag havde Bo været til kontrol i vores kommunale sundhedshus om formiddagen. Her fik han fik han et ildebefindende og blev  efterfølgende fulgt hjem af hjemmevejlederen, der var med. Jeg talte med ham i telefonen, og han lød ok, men var tydelig træt.

Da jeg kom hjem fra arbejde fandt vi (datter og svigersøn), Bo liggende livløs på gulvet i soveværelset – meget grå i ansigtet. Der blev rekvireret ambulance, hvorefter Bo blev kørt til Frederiksberg sygehus. Han kom efterhånden lidt til sig selv, men var temmelig konfus, men han kunne dog sige, at han havde ondt i nakken, formentlig af faldet, så der opstod bekymring for, om han havde brækket noget der. Røntgen viste heldigvis ingen skader i nakken, men en lungebetændelse. Blodprøver viste kraftig infektion og yderligere undersøgelse viste det var urinvejsinfektion – igen. Feberen var tæt på 41. Bo kan intet huske selv og er følelsesmæssigt ret berørt af hændelsen.

Akutklinikken på Frederiksberg hospital
Akutklinikken på Frederiksberg hospital

Der blev hurtigt sat drop op med penicillin og væske, hvilket hjalp hurtigt, så han nu er på højkant, men stadig indlagt. Jeg håber meget, at få ham hjem i morgen mandag.

Det var en voldsom forskrækkelse for os alle. Ingen ved hvor længe Bo har ligget på gulvet, men mellem 30 minutter og 2 timer gætter vi på, ud fra diverse SMS’er han har svaret/ikke svaret på. Ingen alarm havde hjulpet i sådan et tilfælde.

Typisk Bo, ærgrer han sig mest over at gå glip af træning, og at han nu er endnu mere træt. Jeg bekymrer mig over, de mange infektioner han får. Lungebetændelsen skyldes formentlig fejlsynkning, men urinvejsinfektionen ved vi ikke rigtig hvorfor kommer, men det skal undersøges.

Lørdag havde jeg planlagt en fridag i London, en tur jeg havde set frem til. Jeg besluttede at tage afsted, trods Bo’s indlæggelse, da han viste så tydelige tegn på fremskridt. Børnene sørgede for, at han fik besøg, så dagen ikke blev for lang for ham. Ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dem!

Det var en skøn fridag, med museumsbesøg på Tate, frokost på et marked, slentretur i Shoreditch, et for mig ukendt område og afslutningsvis afternoontea, inden turen gik retur til København. Tak til dig Katrine for en rigtig fin dag.

Glemt at købe blomster - træk dem i en automat:-)
Glemt at købe blomster – træk dem i en automat:-)
Køb strudsekød og strudseæg på marked.
Køb strudsekød og strudseæg på marked.
Du kan nøjes med at købe skallerne.
Du kan  ogsånøjes med at købe skallerne. Der er dog kun 3 pund i prisforskel om det er med eller uden indhold!
Handicapvenlige telefonbokse.
Handicapvenlige telefonbokse. Det har jeg ikke set i Danmark.
Turistbillede fra St. James Park. Buckingham Palace i baggrunden.
Turistbillede fra St. James Park. Buckingham Palace i baggrunden.
Katrine studerer kagekortet.
Katrine studerer kagekortet.
Søndagsbillede af Bo, der nyder solen på en bænk på foran hospitalet.
Søndagsbillede af Bo der nyder solen  foran hospitalet. Han er sej.

En blandet weekend

En lang arbejdsuge med sene dage endte i en weekend med blandede fornøjelser. Fredag faldt Bo herhjemme. Vi slap heldigvis med skrækken, men det var også rigeligt. For at komme op igen, må Bo møve sig hen til sofaen med min hjælp. Her hev han sig op i armen og fik vredet sig op. En svær manøvre, oven på en stor forskrækkelse. Vi har prøvet det et par gange tidligere, og det er en kamp hver gang for at komme op igen. Godt der ikke skete noget, men jeg måtte blive hjemme fra fest på mit arbejde.

Lørdag var jeg til 25 års jubilæum hjemme hos min Mensendieck-lærer. Hun havde meget apropos “vundet” en forsker (i forbindelse med forskningens døgn) til at fortælle om forebyggelse af faldulykker!

25 år som Mensendiecklærer. Tillykke Ulla.
25 år som Mensendiecklærer. Tillykke Ulla.

Der blev vist en planche med nogle træningsøvelser til at forebygge fald, som vi alle kan bruge uanset om man er ramt eller ej.

IMG_2448

Efter oplægget var der lækker hjemmelavet “receptions-mad” – en god måde at fejre en kvinde, som jeg sætter stor pris på, blandt andet sammen med de to  piger, som jeg er på hold med hver uge. En dejlig fri-lørdag i godt selskab.

Lækker mad. Bemærk glas-holderen man clipser på tallerkenen.
Lækker mad. Bemærk glas-holderen man clipser på tallerkenen.

Jeg har i øvrigt netop bestilt flybillet til en fridag i London. Glæder mig til en hel dag sammen med min niece, der er bosat derovre. Det er så vigtigt med disse frirum, når vi som pårørende er bundet i hverdagene. Jeg kan ikke undvære dem, og får lavet aftaler med børn eller venner, der så er hos Bo imens.

Tilbage til faldulykker. Søndag morgen var jeg ude at løbe, da jeg på vej hjem, uvist hvorfor, pludselig falder midt på fortorvet på Gammel Kongevej. Jeg slår knæ og den ene albue i fliserne, og når at få løftet hovedet, så meget at det “kun” er min hage, der får skrammer.  Tænderne undgår at bide i det hårde underlag. Underligt at det sker dagen efter sådan et foredrag. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst er faldet!
Livet er fuld af de mærkeligste overraskelser. Disse var nogle af dem der godt kan undværes.

Kom til at trykke på sort/hvid knappen. Ser lidt dystert ud - måske et varsel om faldet der ventede forude.
Kom til at trykke på sort/hvid knappen. Ser lidt dystert ud – måske et varsel om faldet der ventede forude.
AV - forstår godt børn græder når de får hudafskrabninger.
Av – forstår godt børn græder når de får hudafskrabninger.

Vi går en interessant uge i møde, da Bo skal starte genoptræning på sygehuset i morgen:-)

Intet nyt fra ministrene-gud ved om de svarer på min henvendelse!

Søndag eftermiddag i haven. Skønt solskin.
Søndag eftermiddag i haven. Dejligt solskin.

Mere om pårørendedage – og lidt om en dejlig søndag

Efter at mit debatindlæg er blevet afvist af såvel Politiken som Berlingske, vil jeg nu skrive til samtlige ordførere inden for sundheds- og socialområdet, ligesom jeg vil kommentere, hver gang jeg møder indlæg på sociale medier, hvor jeg kan klemme “vores” sag ind. Det kan ikke passe, at folk skal blive syge af at passe deres pårørende, når en bevilling af pårørendedage – eller deltagerdage som Lise Beha Erichsen har valgt at kalde det, uden tvivl kan hjælpe rigtig mange og dermed gøre, at færre pårørende bliver syge. Du kan læse Lise Beha Erichsens debatindlæg fra Altinget HER.

Jeg vil opfordre jer alle til at gøre opmærksom på sagen. Kontakt jeres lokale politikere, skriv til ordførere, ministre og til medierne. Sammen er jeg sikker på, vi kan få nogen til at lytte og tage os alvorligt. Har du svært ved at formulere et indlæg, er du velkommen til at bruge noget af mit skriv som udgangspunkt.

Nå, det skal nu ikke få lov til at ødelægge mit humør. Efter en lang arbejdsuge, hvor jeg også var på arbejde lørdag formiddag, måtte Bo tage alene til sin brors runde fødselsdag i Næstved. Det var første gang, han var alene afsted til den slags, og han klarede det selvfølgelig fint med hjælp fra familien.

Søndagen begyndte med en dejlig morgenløbetur i Frederiksberg Have.

Hejrene solbader kl. 7.30:-)
Hejrene solbader kl. 7.30:-)

Efter morgenmad gik turen til Tivoli, for at forny Tivolikort. Vær opmærksom på, at ledsagere kan komme gratis ind, hvis den ramte har et ledsagerkort.  Kan søges HER.

Synd duften fra alle hyacinterne i baggrunden ikke kan opleves gennem cyperspace.
Synd duften fra alle hyacinterne i baggrunden ikke kan opleves gennem cyperspace.

Det var en kølig tur, så varm kaffe og lun kage i Vaffelbageriet var godt til at få varmen på.

Varm kaffe var tiltrængt i kulden.
Varm kaffe var tiltrængt i kulden.

Eftermiddagen sluttede af med besøg af barnebarnet og hans mor.

Gyngetur i Lindevangsparken.
Gyngetur i Lindevangsparken.
Et forsøg på at distrahere en livlig dreng:-)
Et forsøg på at distrahere en livlig dreng:-)

En dejlig søndag, hvor trætheden nu har meldt sig.

Godt der er fodbold i tv, man kan sove til.
Godt der er fodbold i tv, man kan sove til.

Pårørendedage ?

Siden blodproppen er Bo ofte på sygehus eller til lægebesøg, hvilket udfordrer os begge, da det er nødvendigt, at der er en ledsager med ham, fordi han ikke selv får stillet relevante spørgsmål, eller kan huske hvad der er blevet sagt og aftalt. Det skal også være en, som har styr på de forskellige forløb Bo er og skal igennem.

Som fuldtidsarbejdende pårørende er det ikke muligt for mig at deltage. Af og til tager Bo’s hjemmevejleder med, men det er ofte hun ikke kan. Hun er ellers ret go’ til netop at stille de gode spørgsmål og til at skrive referat til mig efterfølgende.

Når hun ikke kan tage med, er vi så heldige, at vores datter er på barsel, så hun har været fantastisk til at tage med Bo, men efterhånden som Daniel bliver større og kræver en anden opmærksomhed (1 år om lidt), er det ikke nemt for hende at være deltagende i diverse samtaler. Lige om lidt slutter hendes barsel, og så er det ikke længere muligt for hende at hjælpe.

Så har vi en god veninde Lisbet, der er fantastisk til at hjælpe os. Hun er på efterløn og har jævnligt mulighed for at tage med Bo. Her er en af udfordringerne, at hun bor i Humlebæk, så det er ikke sådan lige at smutte ned til os.

Jeg synes, det er en stor udfordring for os. Jeg skal altid bede om hjælp og finde løsninger til dette. Bo er afsted til den slags besøg omkring 2 gange om måneden i øjeblikket. Hvad gør I andre?

Har tænkt en del over det og må konstaterer, at det presser mig meget. Ligesom der findes barns 1. og 2. sygedag, omsorgsdage, seniordage mv. bør der også være noget, der hedder pårørendedage til os, der har brug for den slags. Jeg er godt klar over, det kan blive en stor udskrivning for det offentlige, for vi er jo mange pårørende rundt omkring. Men det bør være muligt at søge om en ordning, hvor man som pårørende kan få fri til at tage med til den slags nødvendige besøg – eller findes den ordning allerede og det er bare mig, der ikke har opdaget det? Jeg er sikker på, pengene til sådan en ordning er givet godt ud, da den belastning det er for os, vil tjene sig hjem igen, når der er en opgave mindre, som skal løses. Samtidig vil vi jo kunne være chauffører i mange tilfælde, så der vil også være en besparelse på diverse kørselskonti.

Nå, det var lidt strøtanker, som jeg havde brug for at dele med jer, i en tid, hvor vi er storforbrugere af sundhedsvæsnet, og hvor vi iøvrigt generelt oplever en god pleje og service af travle medarbejdere.

Nedenfor er lidt billeder fra en dejlig lørdag i det skønne forårsvejr. Her var vi med Lisbet, en tur inde i byen. Håber I har haft mulighed for at komme lidt ud:-)

Frokost på Almanak - hvad skal man vælge?
Frokost på Almanak – hvad skal man vælge?
Det blev bl.a. til bagt torsk, med citronmayonaise, blomkål og stenbiderrogn. Mums.
Det blev bl.a. til bagt torsk, med citron-mayonaise, blomkål og stenbiderrogn. Mums.
Kaffe på cafe i Gothersgade.
Kaffe i solen på cafe i Gothersgade. Trætheden er ved at indfinde sig.
Det kræver sin mand at køre gennem Nyhavn. Bo klarede det fantastisk:-)
Det kræver sin mand at køre gennem Nyhavn. Bo klarede det ret godt 🙂

 

 

 

Livet med foden i gips

Livet med foden i gips er ved at finde sit leje. Efter 10 dage inden for hjemmets fire vægge, har Bo  givet den gas siden. Fredag gik Bo sine første skridt ned ad trappen i fin stil. Gipsfoden er ikke nem at gå med, når man oven i er udfordret på balancen, men Bo er supergod til at finde en teknik, så det kan lade sig gøre. En kort tur på el-scooter i solskin var rigeligt til at klare behovet for at se noget andet den dag.

Lørdag gik turen gennem Frederiksberg Have, hvor trængsel af børn der ledte efter påskeæg, var lige rigeligt nok til Bo. Efter dejlig en frokost på Belis Bar ved Frederiksberg Rådhus, gik turen hjem igen og direkte i seng.

Hvad er elefant og hvad er sten:-)
Hvad er mon elefant og hvad er mon sten?

I dag søndag har vi været en tur på Vestamager med el-scooter og Metro. Bo er blevet rigtig go’ til at navigere i Metroen og jeg er blevet bedre til at lade ham gøre det selv! Vi havde et smartbox-gavekort fra Bo’s afskedsreception, så den stod på Brunch i Cafe 8-tallet, hvorefter turen gik hjem igen og dynerne kaldte. En dejlig dag for os begge.

Lidt til kolesteroltallet og lidt der vejer op. Så passer regnskabet vist:-)
Lidt til kolesteroltallet og lidt der vejer op. Så passer regnskabet vist:-)
Så går turen hjem med Metro.
Så går turen hjem igen med Metro.
Opstigning mod dynerne.
Opstigning mod paradis = sengen.

Som en del af Region Hovedstadens projekt “Grib om livet”, har vi medvirket til optagelse af en film om os, efter livet har slået en koldbøtte. Vi er ret spændte på at se resultatet i løbet af foråret. Jeg skal nok linke til filmen, når den bliver klar. Det er vigtigt for os at vise, livet stadig har masser at byde på, selvom der er mange forhindringer på vejen efter en blodprop i hjernen.

"Grib om livet"- optagelse i vores hjem.
“Grib om livet”- optagelse i vores hjem.

Bo is back

Som jeg skrev sidst var Bo sat tilbage både fysisk og mentalt, siden sin indlæggelse for urinvejsinfektion. Han er nu ved at komme sig, så mine bekymringer for, hvordan det nu skulle gå, er fejet af banen.

Det der gjorde en forskel, var efter bridge i tirsdags. Bridge stimulere åbenbart hjernen, så den aktiveres. Det er meget tydeligt hos Bo. Han ville egentlig ikke afsted, da han stadig var meget mast, men jeg pressede (heldigvis) på og sagde, han måtte bestille en taxa hjem, hvis det gik helt galt for ham, og han ikke kunne holde til at være der, de 3 timer det varer.

Ingen tviv, Bo var mast da han kom hjem, men han var mentalt også mere skarp, som om han var blevet vækket. Det er ret fantastisk og jeg vil stærkt anbefale bridge som kognitiv genoptræning efter hjerneskade.

At Bo er kommet sig, oplevede vi i går lørdag, da han formåede for første gang, at gå til 3. sal (og ned igen) ad en vindeltrappe for at besøge vores barnebarn og hans forældre. Det er en krævende trappe, som Bo ikke har haft mod på at forcere siden de flyttede ind i efteråret. En stor sejr og et bevis på at “Bo is back”

IMG_2198

Belønning på 3. sal. Et stk. smilende barnebarn.
Belønningen venter på 3. sal. Storsmilende barnebarn.

 

 

 

 

 

 

 

I næste uge er der spændende ting i vente, som I vil høre nærmere om:-)

Pas på dig selv!

“Husk at passe på dig selv” er en sætning, vi som pårørende meget ofte hører. Som pårørende er der ikke noget, vi hellere vil, men hvordan! Der kræves temmelig meget af os, og det kan være vanskeligt at finde tid og overskud til sig selv.

Jeg har gennem vores forløb prioriteret tid til mig selv, for at kunne holde til mit nye liv. Hvis ikke jeg havde gjort det, tror jeg næppe jeg ville hænge sammen i dag. Det er også vigtigt for Bo at vide,  jeg forsætter med at gøre nogle af de ting, jeg altid har gjort. Det får ham til at føle, at han ikke er så stor en byrde for mig.

Og hvordan gør jeg det så , vil nogen sikkert tænke. Det er lidt forskelligt. Når jeg har meget travle uger, lægger jeg det ind i min kalender. Jeg løbetræner med App’en Endomondo, og den motiverer mig til at holde fast i at løbe. Jeg står af og til tidligere op, så jeg kan nå det. På et tidspunkt var jeg medlem af en løbeklub, det var fantastisk, men bliver for bundet til mit liv.

Morgenløbetur.
Morgenløbetur.

Og så sørger jeg for at være sammen med veninder og familie. Jeg har vinterferie lige nu. Den begyndte fredag aften med middag i Roskilde med en god veninde. Vores datter kom og lavede aftensmad til Bo og sørgede for et par timers selskab til ham.

Lørdag stod den på morgenløbetur, mens Bo stadig sov, og om aftenen fejrede vi – lidt forsinket, vores bryllupsdag med middag på La Bucca på Godthåbsvej. Det var første gang siden Bo blev syg, vi var der igen (fejrer ellers bryllupsdag der hvert år). Maden var som altid pragtfuld og det var vidunderligt for os begge, at opleve det var muligt igen.

Det er da til at blive i godt humør af - og så er det gratis.
Løbetur i Frederiksberg Have. Det er da til at blive i godt humør af – og så er det gratis.
Det er svært at bestemme sig.
Hvad skal man vælge? Det er svært at bestemme sig.

I dag har jeg igen morgenløbet og derefter besøgt min søster.  Mandag står den på besøg hos en anden god veninde og sådan fortsætter ugen med plads til mig, men også med fælles oplevelser. Vi skal bl.a. til Malmø et par dage og lave absolut ingenting. Det ser jeg frem til:-)

Hjemmebagte boller hos min søster.
På besøg hos min søster.

Få skabt dig nogle små frirum, så du kan holde til det liv, som kræves af pårørende. Sæt et mål, hvor lille det end må virke, og sørg for det er muligt at opnå. Se på din kommende uge, stå 15 min . tidligere op en dag eller to, hvis det er det eneste tidspunkt, der er muligt, og gør noget for dig selv. Nyd dit morgenbad, din morgenkaffe, gå en tur og træk vejret dybt.  Det giver ro og overskud, til alt det der forventes vi pårørende tager os af.

Og så var der besøg af guldklumpen, da jeg kom hjem fra min søster.
Og så var der besøg af guldklumpen, da jeg kom hjem fra min søster.

Mere om pårørende

I tirsdags deltog jeg i et fokusgruppeinterview sammen med andre pårørende til ramte med hjerneskader. Vi var 9 kvinder og 1 mand , hvilket vist stemmer meget godt overens med statistikken over, hvem der rammes. Det var YouGov, der stod for interviewet for Region Hovedstaden, der vil lave nogle små film indenfor forskellige temaer. Der er allerede lavet film indenfor andre områder. Du kan se dem på portalen “Grib om Livet” https://www.regionh.dk/gribomlivet/Sider/default.aspx

Jeg har efterhånden mødt flere pårørende til ramte med hjerneskader, og jeg bliver lige berørt hver gang, over de meget forskellige liv der er bag, hver eneste ramte. Når et familiemedlem får en hjerneskade, er der ikke to tilfælde der er ens. Mange skyldes blodpropper, men også epilepsi og hjernetumorer, styrt på cykel, trafikuheld og motorcykelulykker fylder godt i statistikkerne. De der rammes, får meget forskellige følgevirkninger. Nogle af dem ses tydeligt, mens de mere usete ofte kan være langt sværere for de pårørende at leve med. Det kan være ændringer i personligheden fra at være blid og imødekommende til at blive sur eller lige frem aggressiv. Men også manglende selvindsigt i egen formåen rammer hårdt.

Hjernen er kompleks, og følgerne af en hjerneskade så forskellig, alligevel eller måske netop derfor, er pårørendegrupper vigtige. Udveksling af fortællinger om, hvordan man griber sit nye liv an giver inspiration. Vi er som mennesker forskellige, og derfor også forskellige som pårørende, så det der virker for den ene, virker ikke nødvendigvis for den anden. Det er vigtigt at mærke efter hos sig selv, og gøre det der passer til en, og så alligevel engang i mellem gøre noget andet. Det kunne jo være, det virkede:-)

Til slut et par billeder fra weekenden, hvor vi bl.a. har fejret Bo’s fødselsdag – 63 år.

Daniel fejrede bedstefar.
Daniel fejrede bedstefar.
Gangtræning i det fine søndagsvejr
Gangtræning i det fine søndagsvejr
Selfie fra dejlig morgenløb i Frederiksberg Have.
Selfie fra dejlig morgenløb i Frederiksberg Have.

Bridge

Bo har altid været lidt af en spillefugl, så i søgen efter noget Bo kan fylde sin nye tilværelse ud med, har kortspil været en af de ting, vi har søgt efter.  En tidligere kollega til Bo, der nu er ansat i Bridgeforbundet, kontaktede os med forslag om, at Bo kunne forsøge Bridge.

Bo var først lidt tilbageholden, da alt nyt giver anledning til bekymringer. Hvordan kommer man derud? Hvordan er adgangsforholdene? Kan jeg finde ud af det? osv. Heldigvis var lysten til at spille stor nok til, at Bo gerne ville prøve det, så jeg tilmeldte ham til begynderhold i Blakset Bridgecenter i Gladsaxe: http://www.blakset.dk

IMG_1998

Vores gode veninde Lisbet tog med derud for at hjælpe Bo. Vi var alle tre meget spændte på, hvordan det skulle gå – det gik over al forventning. Bo spillede i alle tre timer, var træt da han kom hjem, men på en helt anden måde, end når han bare har været herhjemme uden de store input.

IMG_1997

Lisbet har foræret Bo en kortholder, som han havde med derud. Den er nem at have med og fungerer fint. Du kan købe kortholder flere steder bl.a. hos Seniorland http://www.seniorland.dk/shop/kortholder/c-24/p-774

IMG_1996

Netop Bridge er rigtig godt, når man har haft en hjerneskade. Det er god træning for hukommelsen. Du kan en læse artikel fra Kristlig dagblad, om Jane Korsgaard, der oplevede at Bridge hjalp hendes hukommelse tilbage efter en blodprop: http://www.kristeligt-dagblad.dk/seniorliv/jane-blev-ramt-af-en-blodprop-bridge-hjalp-min-hukommelse-tilbage Jane har sin egen hjemmeside, hvor hun skriver om sin erfaring og giver inspiration. Du finder hendes blog her: http://hjerne.biz

Bo skal afsted på egen hånd på tirsdag, med Flextrafik. Det skal nok gå:-)

Man blir' træt af at spille Bridge:-)
Der er brug for en lur, når man kommer hjem fra Bridge:-)