Kategoriarkiv: Hjælpemidler

Et par gode hjælpemidler 

Sponsoreret indlæg

Jeg har indgået et samarbejde med firmaet LivetSomSenior.dk, der sælger hjælpemidler, der ikke kun er for seniorer, men også for mennesker med handicap som Bo. Aftalen indebærer, at vi får tilbudt nogle hjælpemidler, som vi afprøver. Hvis vi synes, hjælpemidlerne er gode, vil jeg skrive om dem her på bloggen, så andre kan få kendskab til dem. Det er vigtigt for os, at vi kan stå inde for de ting, vi omtaler, I kan derfor regne med, at vi kun omtaler ting, som er absolut i orden, ud fra de udfordringer Bo har.

Bo har brug for en skridsikkert bordmåtte til at stille glas og tallerkener på, når han spiser eller laver mad. Vi har ind til nu, brugt skridsikkert underlag, jeg har klippet ud fra en rulle, men nu har Bo testet en helt fantastisk skridsikker bordmåtte, fra LivetSomSenior.dk, som virkelig er skridsikker. Det er helt umuligt at rykke et glas eller tallerken ved at skubbe til det, når det står på dette underlag. Og så er det nemt at tørre af, hvilket de underlag vi tidligere har brugt, ikke er. Den skridsikre bordmåtte findes i flere størrelser og fås også i en rund model. Bo mener, jeg også skal have et, for så ser det pænere ud på bordet, når der ligger to 😊. Klik HER for at se de skridsikre bordmåtter.


Bo er udfordret på, at han ikke kan holde en bog eller Ipad, samtidig med at han skal bladre eller swipe. Jeg har tidligere kigget på forskellige modeller, men har ikke rigtig kunne finde noget, der var egnet. LivetSomSenior.dk har et læsestativ, som er super god. Den har to små ”pinde”, der holder på det, der skal læses. Den er pæn at have stående, og så kan jeg godt lide, at den er af træ. Det er nu meget lettere for Bo at sidde med læsestof uden det hele tiden ned på gulvet, hvor han har svært ved at samle det op. LivetSomSenior.dk har forskellige modeller i forskellige materialer. Klik HER for at se modellerne.



Jeg håber, I kan bruge mine anmeldelser. Vi kan begge stå helt inde for de to produkter, som er omtalt her.

Hverdagslykke

Når ting bliver svære i livet og alting kan synes håbløst, er det ekstra vigtigt at huske på hverdagslykken. Hverdagslykke er blandt andet alle de små ting, som vi ofte kommer til at tage for givet, og som vi ikke altid lægger mærke til, ikke mindst når livet slår kolbøtter. Men det er også noget andet og mere. Det har Politiken haft en artikel om den 1. oktober 2016. Du finder artiklen HER. Det er ret interessant, som følelsen af lykke og velbehag, kan mærkes, når man er opmærksom på det.

For os har hverdagslykken på denne søndag indtil nu været, at jeg har løbet for første gang i 7 måneder, at jeg købte morgenbrød med hjem og vi hyggede i køkkenet, at Bo fik sin adventsgave, at vi kørte sammen ud at handle – Bo på el-scooter og jeg på cykel og vi nu sidder sammen i sofaen med hver sin computer, i varme og tørvejr.
I alle de år jeg har kendt Bo, har han lavet julequiz til juleaften, men da blodproppen ramte, kunne han ikke længere det – troede vi. Men den fysiske genoptræning hos Neuroform, har også udviklet ham kognitivt, så nu er han i fuld gang med at forberede denne opgave. Det er fantastisk, at han kan det igen, og for os begge et tegn på den gode udvikling, han er inde i.

Der forberedes julequiz.

Adventsgaven var en dims, der kan skære hovedet af et blødkogt æg. Bo er meget glad for æg, og jeg er drøntræt af at pille dem for ham, så da jeg fandt denne æggeskærer i Imerco, var jeg ikke i tvivl om, at det måtte være adventsgaven denne søndag. Og så er det en indirekte gave til mig selv. Du kan se den hos Imerco HER.

Æggeskærer.
Et styk halshugget æg.

Fandt i øvrigt DENNE model på nettet bagefter. Den er meget billigere, men jeg ved ikke hvor god den er. Måske der er nogle af jer, der har erfaring med den?

Bo øver sig i at smide krykkestokken herhjemme. Han er ikke meget for det, men jeg forsøger at være vedholdende i min forventning til ham, for han kan godt “gå” uden krykke indenfor, når jeg er ved siden af, omend det er usikkert og balancen stadig en udfordring.

Det er krævende at gå uden krykke.

Der er endnu ikke nyt at fortælle i klagesagen til Frederiksberg kommune.

Nyd jeres 3. søndag i advent og husk at lægge mærke til følelsen af hverdagslykke.

Tøj til vintervejr

Vinteren har ramt og dermed også behovet for at være godt og varmt klædt på. Det kan være noget af en udfordring, når den ene halvdelen af kroppen ikke rigtig vil samarbejde med den anden halvdel. Ikke mindst venstre arm og hånd er ikke særlig samarbejdsvillige. Jeg har søgt på nettet efter overtøj, og det bedste jeg hidtil har fundet til Bo, er denne jakke, som jeg også skrev om sidste vinter. Vi har valgt en model, som er ”åben” i ryggen, så den er nemmere at få på.Du kan læse mere om den på firmats hjemmeside som du finder HER.

Du kan se mit blogindlæg fra sidste vinter med billeder og omtale af jakken HER.

Bo er dog ikke så vild med at bruge jakken. Han vil helst have en almindelig vinterjakke, som han altid har haft. Jeg har hørt om jakker med magnetlukning i stedet for lynlås. Hvis nogen ved noget om det, hører vi meget gerne fra jer.

Husk at det er muligt at søge kommunen om dækning af merudgifter, som sådan en jakke hører ind under. Vi fik vores betalt af kommunen på den måde.

Sponsoreret indlæg

Når så turen foregår på el-scooter, er det en ret kold affære. Bo er temmelig udsat for vejr og vind, når han sidder på el-scooteren og må bare tage i mod regn, slud og sne. Derfor har han også brug for noget, der kan dække benene. Jeg har hos Seniorland.dk fundet et scooterslag. Det er nemt at tage på, også med en hånd, da det har en bøjle i livet og dermed ikke skal spændes eller bindes. Det dækker hele det udsatte område foran på benene. Det er vind- og vandtæt og er lunt pga. fleece på bagsiden. Det gør, at Bo er en lille smule lettere at lokke ud i kulden. Det er et rigtig godt køb. Du kan se scooterslaget hos Seniorland.dk HER.

Klar til tur i kulden med scooterslag fra Seniorland.dk
Scooterslaget klarede turen mod vejr og vind fint – også selvom Bo ikke lige ser sådan ud:-)

Søndag måtte jeg udsætte at skrive blogindlæg, da børnene var på besøg. Det var en dejlig eftermiddag, hvor jeg blev fejret endnu engang.

Man skal ikke bare smile på kommando, selvom onkel lokker.

I ønskes alle en god uge, hvor I forhåbentlig kan holde varmen både inde og ude.

Zubits – en fantastisk hjælp til snørebånd

Siden jeg har skrevet nedenstående indlæg, har flere af jer gjort mig opmærksom på, at Zubits rent faktisk kan købes i Danmark hos Danish Care Supply. Det er da super. Du finder link HER

I fredags kom den længe ventede pakke fra Zubits med magnetisk skolukker. Det er simpelthen de bedste skolukkere til snøresko, vi har prøvet indtil nu. Med dem kan Bo selv tage sko af og på helt uden problemer. Det betyder, han ikke længere behøver at have sko på fra morgen til aften. Han er helt uafhængig af hjælp til at snøre sine sko. Yeah.


Jeg installerede Zubits i hans sko, efter den videovejledning der findes på firmaets hjemmeside. Det var ret nemt. Du kan se vejledningen HER. Magneterne er vildt stærke, så jeg var spændt på, om Bo selv kunne åbne dem. Men ingen grund til bekymring. Bo tvister bare magneterne lidt, og så er de lige til at få fra hinanden. På Zubits hjemmeside er vejledning til, hvordan man kan lave en løkke af restsnørebånd, der kan hjælpe med at få magneterne fra hinanden, hvis de driller.

Magneterne tvistes fra hinanden
Magneterne trækkes sammen
Og skoen er lukket.

Nu kan vi købe, hvilke som helst par snøresko – uafhængigt af specielle lukninger. Vi kan bare sætte Zubits i. Det er ret skønt . De fungerer bare super godt for Bo og så fungerer det jo også for mig. En ting mindre jeg skal tage mig af.

Jeg havde heldigvis bestilt et ekstra sæt, for der var lidt udfordringer med leveringen. Firmaet ligger i USA, dvs. varer skal fortoldes, fordi det er uden for EU. Et eller andet gik galt i leveringen (det var ikke firmaet skyld), og pakken blev returneret til Zubits. Det er et fantastisk firma, der sendte pakken igen, uden beregning for fragten. Det er da service, der vil noget. Yeah.

Og så skal I da lige have et par billeder fra en dejlig sensommerdag med barnebarn.


I ønskes alle en rigtig dejlig uge.

 

Hjemmetræning

Det går fortsat fremad med Bo, siden hans tur på Bispebjerg hospital forrige torsdag. Han er fortsat mere træt end han plejer, og vi bekymrer os begge over årsagen, og om det sker igen. Vi har fået en henvisning af vores egen læge, så Bo kan blive undersøgt ordentligt, og så vi forhåbentlig kan få klarlagt årsagen.Desværre har jeg fået et dyk, da jeg endnu engang oplevede Bo liggende uden jeg kunne komme i kontakt med ham. Jeg er på vej op igen og jeg får hjælp. Vi fokuserer på de mange ting der går godt, men jeg er bekymret for at gå fra Bo i tilfælde af, der sker ham noget igen. Jeg øver mig, ved at gå fra ham i kortere øjeblikke ad gangen, som jeg langsomt øger. Det skal nok blive godt igen, men tager desværre tid.

Som de fleste af jer oplever, slutter tilbuddet om genoptræning fra det offentlige på et tidspunkt. I bedste fald gives lidt vederlagsfri fysioterapi, og er man rigtig heldig, får man bevilliget vedligeholdende genoptræning.

Vi har valgt selv at investere i nogle træningsredskaber herhjemme, indkøbt for de penge Bo fik for ”Kritisk sygdom”. Vores lille 3-værelses lejlighed ligner efterhånden et rent fitnesscenter. Senest har vi indkøbt et brugt løbebånd på Den blå Avis. Det er supergodt for Bo at træne på. Så nu hedder det 15 minutters cykling hver morgen og så ellers alt hvad han kan på løbebåndet. Han går med en hastighed på 0,8 km/t lige nu. Han kan uden tvivl gå hurtigere, men han har brug for at føle sig tryg, så ind til videre får han lov til at holde den der.

Løbebånd indvies med tilskuere
Vigtigt jeg er der , som sikkerhed.

Ind i mellem står den på balancetræning af forskellig slags. Så rammerne er i orden herhjemme, desværre er en af Bo’s kognitive udfordringer manglende initiativ og opmærksomhedsforstyrrelse. Det kræver derfor, der er nogen til at minde ham om at træne og til at holde ham til ilden. Derfor er næste indsats, at lave et dagsskema til ham og stille alarmen på telefonen i håb om at det er nok.

Hvis du vil købe et bånd selv, så rådfør dig med en der kender jeres behov. Det var vigtigt for Bo, at der er en stor gangflade at gå på, at der er en sikkerhedssnor til at sætte i tøjet og at båndet kunne komme ned på 0,8 km/t som minimum. Desværre var vi ikke obs på, at der skulle være en stang til at holde i på tværs mellem de to håndstøtter i siderne. Heldigvis har Bo en god ven, der har kastet sig over opgaven med at konstruerer en tværstang. Det blir godt at få den på.

Fortsat god søndag til jer alle.

 

At cykle igen

Bo og jeg har altid cyklet meget både i hverdagene og på ferier. Derfor har det stået højt på ønskelisten hos os begge, at vi kunne komme til at cykle sammen igen. Det er en stor del af vores begges identitet, og jeg søgte derfor kommunen om en såkaldt cykel rickshaw fra Christianiacykler, som den du kan se HER.  Vi fik selvfølgelig afslag, for Bo har fået en el-scooter, og så kan man ikke også få en cykel. Jeg søgte derfor på nettet efter en brugt model og på Den blå avis faldt jeg over denne cykel.

IMG_2936
Par-cykel

Vi tog ud og så på den i dag søndag, og den levede helt op til vores forventninger. Prisen var til at have med at gøre, så vi slog til efter en prøvetur. Lisbet som var med, tog vores bil, mens vi cyklede fra Nørrebro og hjem. En dejlig oplevelse, som vi ser frem til at få flere af, når cyklen er blevet justeret lidt til. Vi skal bl.a. have monteret armlæn – de følger med, men jeg skal lige finde ud af at sætte dem på. Vi overvejer at få sat el-motor på, men vil først prøve den af nogle gange, for at finde ud af om det er nødvendigt.

IMG_2939

Tid til at slappe af ovenpå cykelturen hjem.
Tid til at slappe af ovenpå cykelturen hjem.

En rigtig god dag hos os.

Igang igen

Bo’s urinvejsinfektion har været en sej omgang, og er det til dels stadig. Alle tallene er pæne, men at være sengeliggende i en uge, er ikke godt for nogen. Svækkelsen gør, at gangtræningen der var i god udvikling, er blevet sat tilbage. Det kræver ekstra energi og gør derfor Bo ekstraordinært træt. Samtidig er han temmelig træt ovenpå selve sygdomsforløbet, så regnestykket der hedder: hjerneskadetræthed + sygdom = tre skridt tilbage. Heldigvis fejler Bo’s humør ikke noget, så når han er vågen, er han “fræk” som han plejer og dejlig at være sammen med, som altid.

Jeg var med ham til træning hos Fyssen forleden. Det er skønt at se, hvordan hun kan få ham til at gøre ting, han ikke gør af sig selv. Caroline er fantastisk motiverende for Bo at være sammen med, så jeg håber, det kan være med til skubbe udviklingen i den rigtige retning igen.

Der korrigeres
Der korrigeres …
... og masseres.
… og masseres.

Vi tog en tur i det fri i dag og gik den faste runde om ejendommen vi bor i.  Det var meget krævende, men en kæmpe sejr, da turen var gennemført.

Jeg har selv haft en heftig uge på arbejde, hvilket ikke har hjulpet på situationen. Ud ad døren kl. 7.00 og hjemme igen omkring kl. 19 gør livet ret krævende. Jeg skal så igang med madlavning, oprydning mv. så når hovedet lander på hovedpuden omkring kl. 21, er jeg helt færdig. Mit store fravær herhjemme er ikke godt for Bo. Der skal være nogen til at “piske” ham og holde ham igang.

Og midt i alt dette, faldt jeg over denne simple fantastiske opfindelse – Magni der var omtalt på Tv2’s hjemmeside. Et magnetsæt til at holde på en stok/krykke, så den ikke vælter, når den ikke bruges. Jeg har købt den HER hos Huset Venture, hvor der også er en lille video af, hvordan den fungerer. Den er opfundet af en mand, der selv bruger stok og var træt af den væltede. Vi har betalt 329,- kr incl forsendelse.

IMG_2193
Magni – en super opfindelse.

Fortsat god søndag til jer alle.

Bridge

Bo har altid været lidt af en spillefugl, så i søgen efter noget Bo kan fylde sin nye tilværelse ud med, har kortspil været en af de ting, vi har søgt efter.  En tidligere kollega til Bo, der nu er ansat i Bridgeforbundet, kontaktede os med forslag om, at Bo kunne forsøge Bridge.

Bo var først lidt tilbageholden, da alt nyt giver anledning til bekymringer. Hvordan kommer man derud? Hvordan er adgangsforholdene? Kan jeg finde ud af det? osv. Heldigvis var lysten til at spille stor nok til, at Bo gerne ville prøve det, så jeg tilmeldte ham til begynderhold i Blakset Bridgecenter i Gladsaxe: http://www.blakset.dk

IMG_1998

Vores gode veninde Lisbet tog med derud for at hjælpe Bo. Vi var alle tre meget spændte på, hvordan det skulle gå – det gik over al forventning. Bo spillede i alle tre timer, var træt da han kom hjem, men på en helt anden måde, end når han bare har været herhjemme uden de store input.

IMG_1997

Lisbet har foræret Bo en kortholder, som han havde med derud. Den er nem at have med og fungerer fint. Du kan købe kortholder flere steder bl.a. hos Seniorland http://www.seniorland.dk/shop/kortholder/c-24/p-774

IMG_1996

Netop Bridge er rigtig godt, når man har haft en hjerneskade. Det er god træning for hukommelsen. Du kan en læse artikel fra Kristlig dagblad, om Jane Korsgaard, der oplevede at Bridge hjalp hendes hukommelse tilbage efter en blodprop: http://www.kristeligt-dagblad.dk/seniorliv/jane-blev-ramt-af-en-blodprop-bridge-hjalp-min-hukommelse-tilbage Jane har sin egen hjemmeside, hvor hun skriver om sin erfaring og giver inspiration. Du finder hendes blog her: http://hjerne.biz

Bo skal afsted på egen hånd på tirsdag, med Flextrafik. Det skal nok gå:-)

Man blir' træt af at spille Bridge:-)
Der er brug for en lur, når man kommer hjem fra Bridge:-)

Lidt om jul, træning, vinterjakke og nytårsmiddag

Julen er hårdt arbejde, når man er pårørende til en mand, der ikke kan bidrage med ret meget til juleræset. Alligevel holder jeg meget af julen, hvor samvær med familen er det vigtigste. Juleaften blev holdt hos vores søn og svigerdatter, hvor alle bidrog med forskelligt.  Bo måtte have en skraber efter middagen, men det har både vi og vores familie og venner vænnet sig til.

En lur på sofaen juleaften.
En lur på sofaen juleaften.

Heldigvis er der masser at glæde sig over, når først roen sænker sig. Jeg nyder i den grad, ikke at skulle tænke på andet end os to. Jeg slapper så meget af nu, efter en uges ferie, at jeg  ikke vågner før kl. 06.00 mere. Jeg får motioneret både med løb i det fri og styrketrænet i fitnesscentret, så det store indtag af kalorietunge spiser forhåbentlig ikke sætter sig alt for store spor. Bo har også været til træning på CFH, og så har jeg “jaget” ham ud på spadseretur i det fri, inspireret af en samtale i Hjernesagens Facebookgruppe, hvor et medlem fortalte om, hvordan hun bruger app’en Endomondo til at motivere sig til at gå-træne. Jeg kan mærke, det tænder Bo, at han skal konkurrere mod sig selv, så det er et ret godt redskab for ham.  Hvis du ikke allerede kender Endomondo, kan du se mere på deres hjemmeside, som du finder her: https://www.endomondo.com

Gangtræning i lite-gait.
Gangtræning i Lite-Gait.

Og så har jeg endelig fundet en vinterjakke, som Bo selv kan iføre sig. Det er et firma i Ikast der hedder Handywear, der har specialiseret sig i tøj til kørestolsbrugere. Man kan vælge mellem forskellige ryg-typer, som det nu passer bedst til brugeren. Du kommer til siden med jakker ved at følge dette link: http://www.handywear.dk/produkter/jakker-og-rygge/

Vi har valg en vinterjakke med overslag i ryggen. Overslaget skal hjælpes lidt på vej for at lukke, men med lidt øvelse lader det sig gøre. Jakken er MEGET kort, da den er beregnet til kørestolsbrugere, hvilket Bo jo ikke er hele tiden, men den fungere godt alligevel, når han er alene og skal tage overtøj på. Vi har søgt kommunen om engangsydelse til merudgifter, og har fået penge til både jakke, støvler og vanter. Det er ret fantastisk og en skøn julegave.

Jakken forfra
Jakken forfra
Jakken bagfra.
Jakken bagfra.
Så skal jakken på.
Så skal jakken på.
Rygstykket skal rigtigt på med det samme, ellers driller det, som her.
Rygstykket skal rigtigt på med det samme, ellers driller det, som her.

Nytårsaften fejrer vi bare os to sammen. Der er ingen af os, der har behov for noget stå-hej denne aften. Jeg har bestilt en tre-retters menu hos Nemlig.com fra Slagter Lund. Den bliver leveret den 31. december og skal bare varmes/steges, så kan det ikke være nemmere.

I ønskes alle et rigtig godt nytår, hvor der forhåbentlig vil være masser af lyspunkter for både pårørende og ramte.

Glæder mig til 2016 med ham her:-)
Vi glæder os  til 2016 med ham her:-)

Mere om lynlåse

Lynlåse er og bliver udfordring nr. 1 lige i nu, hvor vejret viser tænder. Så vi har shoppet igen, denne gang på nettet, hvor jeg har fundet dennne knaplukker/lynlåskrog hos www.Seniorland.dk til 99,- kr.

IMG_1726

På de følgende billeder kan du se den i aktion, når Bo skal lukke en lynlås på en cardigan. Den er faktisk ret god, men det er stadig en kamp. Det er endnu ikke lykkedes at lukke overtøj med den. Vi har ikke forsøgt at lukke knapper endnu, det må vente til der skal skjorte på juleaften:-)

IMG_1709
Øjet skal fanges
IMG_1711
Der er bid.
IMG_1712
Kampen er igang.
IMG_1713
Den driller …
IMG_1714
Tænderne tages til hjælp.

 

IMG_1717
Det hjalp.
IMG_1721
Næsten i mål
IMG_1723
Yes, det lykkedes.

Hos Seniorland.dk fandt vi også dette lynlåsgreb til 50 kr. for 6 stk.

IMG_1728

Det giver bedre mulighed for at holde fast, mens der skal lukkes. Vi har sat en i en jakke, men det er stadig ret svært. Der er bare for meget stof, der hele tiden kommer i vejen.

 

 

Weekenden har også budt på kontrol af synet på Glostrup hospital ( der er bare så meget rend til sygehuse hele tiden), og en supertiltrængt tur down town København med min gode veninde Lisbet. Tak for gløggen, den skal smages om lidt (det er den gule flaske – lavet på havtorn af Lisbet).

Kølig hvidvin på en varm cafe.
Kølig hvidvin på en varm cafe.

God 2. søndag i advent til jer alle.