Bo is back

Som jeg skrev sidst var Bo sat tilbage både fysisk og mentalt, siden sin indlæggelse for urinvejsinfektion. Han er nu ved at komme sig, så mine bekymringer for, hvordan det nu skulle gå, er fejet af banen.

Det der gjorde en forskel, var efter bridge i tirsdags. Bridge stimulere åbenbart hjernen, så den aktiveres. Det er meget tydeligt hos Bo. Han ville egentlig ikke afsted, da han stadig var meget mast, men jeg pressede (heldigvis) på og sagde, han måtte bestille en taxa hjem, hvis det gik helt galt for ham, og han ikke kunne holde til at være der, de 3 timer det varer.

Ingen tviv, Bo var mast da han kom hjem, men han var mentalt også mere skarp, som om han var blevet vækket. Det er ret fantastisk og jeg vil stærkt anbefale bridge som kognitiv genoptræning efter hjerneskade.

At Bo er kommet sig, oplevede vi i går lørdag, da han formåede for første gang, at gå til 3. sal (og ned igen) ad en vindeltrappe for at besøge vores barnebarn og hans forældre. Det er en krævende trappe, som Bo ikke har haft mod på at forcere siden de flyttede ind i efteråret. En stor sejr og et bevis på at “Bo is back”

IMG_2198

Belønning på 3. sal. Et stk. smilende barnebarn.
Belønningen venter på 3. sal. Storsmilende barnebarn.

 

 

 

 

 

 

 

I næste uge er der spændende ting i vente, som I vil høre nærmere om:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *