Hjemme igen

Jeg tog til Vejlefjord sidste lørdag, og da jeg har efterårsferie, blev jeg til udskrivningssamtalen i onsdags. Det var godt at være lidt med ved Bo’s træning, så jeg kunne blive vejledt i, hvor jeg kan støtte ham bedst.

Vi gik, sammen med fysioterapeuter og flere andre ramte, en dejlig tur fra rehab til hotellet. Jeg fik det fif at tage en stol med, så Bo kan hvile sig undervejs og dermed gå meget længere. Det bliver nu kørestolen, som kommer med, ligesom i dag, hvor vi har en tur i Netto. Efter de 8 uger på Vejlefjord, er Bo blevet langt mere udholdende og går mere oprejst -indtil trætheden altså melder sig.

Intensiv vejledning.

En træt mand, der glemmer positionen på stokken, efter lang gå-tur til Netto.

Ellers nød jeg fridagene i Jylland, mens Bo trænede. Jeg var bl.a. en tur til Skanderborg, hvor jeg spiste skøn Hokkaidosuppe på Madglad, et hyggeligt sted med sød betjening og lækker mad.

Nu melder hverdagen sig herhjemme. Jeg skal på arbejde i morgen, og Bo er bevilliget 3 dage om ugen på Hovedhuset på Amager fra 1. november. Det bliver spændende at se, hvordan det går. Han skal selv tage frem og tilbage på el-scooter og med metro. Bo’s hjemmevejleder har trænet turen med ham en del gange, så det skal nok gå, hvis der bare ikke er for mange mennesker med i metroen.

Ud over Hovedhuset, har Bo fået plads på Fitnessholdet på Center for Hjerneskade 2 eftermiddage om ugen. Vi skal selv betale for dette, men jeg er sikker på, det er pengene værd.

Endelig skal der findes plads til vederlagsfri fysioterapi 2 gange om ugen. Det bliver lidt af et puslespil, men vi har aftalt, at nu starter vi det hele op, og så må vi se, hvordan det går. Da Hovedhuset og CFH ligger tæt på hinanden, vil det være ret godt, om Bo orker at køre til CFH efter Hovedhuset.

Dagene flyver af sted, og i morgen er det hverdag igen, med alt hvad det indebærer. Vi har nydt de sidste fridage sammen herhjemme, dog har jeg været syg siden lørdag middag. Øv – men heldigvis går det den rigtige vej, så jeg satser på at være på benene igen i morgen, når arbejdet kalder igen.

Den smukke udsigt nydes.

God uge til jer alle.

Endnu et postkort fra Vejlefjord

Så har jeg igen været på Vejlefjord og besøge Bo. Det er et fantastisk sted, hvor kompetente medarbejdere knokler med at skabe udvikling hos de ramte. Bo er blevet langt mere udholdende dvs. han kan gå længere og hurtigere og han kan gå i lidt bakket terræn. Samtidig er hans holdning og gang blevet mere flydende – indtil han altså bliver træt. Hans vejrtrækning er blevet mere regelmæssig og han får ikke så ofte noget i den gale hals, med efterfølgende hoste til følge.

Der er nu halvanden uge tilbage af opholdet. Han glæder sig meget til at komme hjem, selvom han er glad for træningen. 8 uger er lang tid hjemmefra, ikke mindst når opholdet, er så langt væk fra alting, som tilfældet er med VF. Han føler sig meget alene, selvom der er mange andre.

Lørdag var vi en tur i øsregnvejr til Trapholt museet i Kolding, hvor vi så udstillingen “EAT me”. Du kan se billeder nedenfor. Da deres cafe var optaget, tog vi turen til Skanderborg, hvor vi kender forholdene i deres Kulturhus (som er egnede for handicappede) og samtidig har flere gode minder fra, fra før Bo blev syg. Maden er god, betjeningen fin og udsigten flot.

Karamelpapir!

Brugt tyggegummi !

Kagekrymmel!

Skanderborg i regnvejr.

Behov for hvile 😊

God uge til jer alle.