Planlægning og pakning

Tusind tak forude utrolig mange skønne hilsner og input jeg har fået til mit seneste blogindlæg. Det bliver så tydeligt, hvor mange vi er – såvel ramte som pårørende, og det gør stort indtryk på os begge.

Allerede på onsdag skal Bo på Vejlefjord, så her er travlt med planlægning og pakning. Der er rigtig mange ting, der lige skal klares, inden Bo skal afsted på onsdag. Derfor er denne uges blogindlæg også et af de kortere af slagsen.

Trods travlhed er formiddagen i dag tilbragt i skønt selskab med datter og barnebarn. Vi har været i Søndermarken til ”Walk in the park”. Et stort reklamemarked, med underholdning for især de mindste. Vi hyggede os alle fire og nød at det næsten ikke regnede.

Opvarmning.

Bo på marked.

Der er ikke noget bedre end at snuppe scooteren, mens bedstefar er gået afsides.

Mens Bo er væk på Vejlefjord, vil jeg primært lægge billeder og lidt tekst op på Instagram og Facebook. Så følg os der, hvis du vil vide, hvordan det går for Bo under hans ophold på Vejlefjord.

Datter og barnebarn ser på giraffer i zoo på vej hjem.

Vasketøjet kalder. Rigtig god uge til jer alle.

Vejlefjord

Turen til Vejlefjord var lang, men udbyttet godt, så det var hele turen værd. Vi blev mødt af søde mennesker i receptionen og præcis på klokkeslæt kom en neuropsykolog og hentede os. Hun var meget kompetent og interviewede Bo mens jeg supplerede. Efter en time forlod vi Vejlefjord, med besked om at Bo er godkendt til et ophold, dog kun af 4-6 ugers varighed. Lidt har også ret, så vi er temmelig glade.

Mange før Bo har siddet i denne sofa og ventet på Vejlefjord.

På vejen hjem var vi en tur på The Diner, der ligger ved Vejle Trafikcenter tæt på motorvejen. Godt fyldte af en god burger, mindre gode pomfritter og en cola gik turen hjem til København igen. Humøret var højt hos os begge og endnu bedre var det, da der hjemme lå en mail om, at Bo skal på Vejlefjord fra den 23. august.

En tydelig lettet Bo på The Diner.

Bo har fået motivationen tilbage for fuld skrue. Han er i gang på gangbåndet herhjemme, laver squats osv. Det er ved at være den gamle Bo, jeg har fået igen. Der er dog stadig lidt med hukommelsen, der driller.

Skulderskaden efter faldet på scooteren skal hele af sig selv. Lægen på Bispebjerg kunne fortælle, at den slags skader tager lang tid, men om ca tre måneder, bør den være i orden igen. Vi væbner os med tålmodighed og håber det bedste.

Den nye epilepsimedicin lader til at virke. Bo synes han har det meget bedre og føler sig ikke så svimmel og utilpas/kvalm længere.

I denne uge har vi også nået en tur forbi El-klinikken i Søborg for at teste en dropfodsstimulator. Den virkede godt, så nu afventer vi træning med sådan en på Vejlefjord, for at se om vi skal søge kommunen om en.

Test af dropfodsstimulator.

En begivenhedsrig og god uge er nået vejs ende. Den næste byder heldigvis ikke på samme mængde oplevelser.

Håber det bedste for jer alle derude.

Tilbage igen

En anderledes sommerferie er slut og jeg er nu i gang igen på arbejde. Sidst jeg skrev, for snart meget længe siden, var Bo kommet galt af sted på sin el-scooter pga. et epilepsianfald.
Status er, at den højre skulder (den gode) ser lidt pudsig ud og driller lidt. Den skal undersøges af læge på Bispebjerg hospital i morgen mandag, så nu må vi se, hvad han/hun mener om den.
Vi er i gode hænder på Epilepsihospitalet i Dianalund. Bo får nu et andet præparat, som han er ved at trappe op.

Netop vågnet, og så skal man fotograferes, så I kan se den dårlige skulder 🙂

To epilepsianfald på en dag, hvoraf det ene skete, mens Bo havde hjernerystelse, satte sine spor kognitivt. Der er stadig lidt udfordringer tilbage med hukommelsen, men det bliver langsomt bedre.
Det har været et stort dyk for os begge, men vi er begge ved at være oven på igen. Jeg nød feriedagene på Bornholm for mig selv og i god balance med dejligt selskab af min kusine og hendes mand. Det kan klart anbefales at trække stikket som pårørende. Det giver fornyet energi og overskud til at klare de udfordringer, vi løbende udsættes for. Det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg holder ferie på den måde. Hjemme klarede Bo og hans søn det hele i fin stil, så jeg kunne slappe helt af.

Lange gåture ved vandet – ren terapi.

Hjemvendt fra Bornholm kørte Bo og jeg til Hundested kro for at holde lidt ferie sammen. Desværre kunne kroen ikke helt leve op til forventningerne om også at være for handicappede, så det var ikke helt den fornøjelse, som vi havde set frem til. Vi fik dog nogle ok dage, hvor vejret viste sig fra sin pænere side.

Feriedage i Hundested – børnene kom lige forbi.

Hjemme igen har vi været på flere gode endagsture. Bla. i Dyrehaven og en tur til Køge. Og så har vi inspiceret de nye handicapforhold på Amager strand, hvor det nu er muligt at komme i vandet, selvom man sidder i kørestol – hvis man altså ikke har noget i mod lave temperaturer i såvel vand som luft.

Sommerdag på Amager strand. Handicapforholdene inspiceres.

1 1/2 års ventetid er ved at være slut. På onsdag skal Bo til forundersøgelse på Vejlefjord. Vi er meget spændte på det, efter at have hørt meget godt fra rigtig mange. Jeg skal nok skrive om vores oplevelse af det næste uge.

Håber I alle har haft en dejlig sommer, hvor vejret jo har gjort det muligt at bevæge sig rundt uden at få hedeslag – i alt fald her i Danmark.

God uge til jer alle.

Streetfood i Helsingør med Lisbet.