Tv2 News, Jyllandsposten og en tur i asfalten

Denne uge har været meget anderledes. Den begyndte søndag aften med en opringning fra TV2, der gerne ville have mig/os med mandag morgen til live interview, i forbindelse med Ældresagens fokus på pårørende. Kampagnen kører under hashtagget #støtpårørende. Du kan læse mere om det på deres hjemmeside, som du finder HER

Det hele gik så stærkt, at jeg ikke opfattede, hvilken kanal det drejede sig om på TV2. Mandag morgen var jeg ekstremt tidligt oppe for at stille op til interviewet, der viste sig at være på TV2 News. Det foregik live fra Frederiksberg hospital, hvor Bo fortsat var indlagt. I første omgang skulle vi på lidt over halv otte, men pga. lydproblemer blev det først lidt i otte. Tiden til indslaget blev afkortet pga. forsinkelsen. Ærgerligt, men jeg er  glad for, at få lejlighed til at komme ud med budskabet om, at vi som pårørende er hårdt ramte pga. den store opgave vi løser. I disse dage hvor Bo endnu engang har været indlagt, har det ikke været muligt for mig, at være hos ham i det omfang der var nødvendigt. Det er et evigt pres og årsag til dårlig samvittighed. Jeg har ikke selv set hele indslaget, men familie har optaget dele af det fra fjernsynet med mobiltelefon. Du kan se det på den facebookside der er tilknyttet bloggen. Søg på Facebook; HelleWenck.dk

IMG_2885

Lørdag bragte Jyllandsposten debatindlæg skrevet af direktør i Hjernesagen Lise Beha Erichsen og jeg. Indlægget er blevet til, på baggrund af det jeg tidligere har skrevet og som jeg ikke havde fået optaget, i nogle af de aviser jeg havde kontaktet. Jeg modtog efterfølgende henvendelse fra Hjernesagen, der mente at hvis der kom et kendt navn med som afsender, ville sandsynligheden være større for at få det bragt. Og det havde de så ret i:-) Stor tak til Hjernesagen for støtten, og til Jyllandsposten som ville lægge spalteplads til. Nu håber jeg, der er nogen der lytter og tager sagen alvorligt. Jeg vil i alt fald fortsætte med at banke på diverse døre, for at få nogle politikere til at tage os alvorligt. Du kan læse hele debatindlægget HER

Bo er nu hjemme igen. Han er er voldsom træt – mere end nogensinde før. Jeg håber på, det fortager sig, når penicillinen forlader kroppen. Og så er det kun knap to uger siden, han blev syg. Vigtigt at huske på!

Kaffe i haven i det skønne vejr.
Kaffe i haven i det skønne vejr.

Jeg har været endnu en tur i asfalten under en løbetur. Denne gang så alvorligt at jeg måtte på skadestuen og have skrubbet sårene. AV. Og så har jeg trykket et par ribben. Jeg skal skåne jer for billederne, de er ret ulækre:( Der er bare ikke plads til, at jeg er “syg” og ikke kan så meget. Min tålmodighed er ikke så stor, når jeg selv har det halvskidt. Det bliver forhåbentlig hurtigt godt igen, så jeg kan klare tingene, som jeg plejer.

Håber I får en god uge.

IMG_2877
Cafe-tur til Valby

 

Tre skridt frem og to tilbage

Tingene går ikke altid som planlagt. Onsdag havde Bo været til kontrol i vores kommunale sundhedshus om formiddagen. Her fik han fik han et ildebefindende og blev  efterfølgende fulgt hjem af hjemmevejlederen, der var med. Jeg talte med ham i telefonen, og han lød ok, men var tydelig træt.

Da jeg kom hjem fra arbejde fandt vi (datter og svigersøn), Bo liggende livløs på gulvet i soveværelset – meget grå i ansigtet. Der blev rekvireret ambulance, hvorefter Bo blev kørt til Frederiksberg sygehus. Han kom efterhånden lidt til sig selv, men var temmelig konfus, men han kunne dog sige, at han havde ondt i nakken, formentlig af faldet, så der opstod bekymring for, om han havde brækket noget der. Røntgen viste heldigvis ingen skader i nakken, men en lungebetændelse. Blodprøver viste kraftig infektion og yderligere undersøgelse viste det var urinvejsinfektion – igen. Feberen var tæt på 41. Bo kan intet huske selv og er følelsesmæssigt ret berørt af hændelsen.

Akutklinikken på Frederiksberg hospital
Akutklinikken på Frederiksberg hospital

Der blev hurtigt sat drop op med penicillin og væske, hvilket hjalp hurtigt, så han nu er på højkant, men stadig indlagt. Jeg håber meget, at få ham hjem i morgen mandag.

Det var en voldsom forskrækkelse for os alle. Ingen ved hvor længe Bo har ligget på gulvet, men mellem 30 minutter og 2 timer gætter vi på, ud fra diverse SMS’er han har svaret/ikke svaret på. Ingen alarm havde hjulpet i sådan et tilfælde.

Typisk Bo, ærgrer han sig mest over at gå glip af træning, og at han nu er endnu mere træt. Jeg bekymrer mig over, de mange infektioner han får. Lungebetændelsen skyldes formentlig fejlsynkning, men urinvejsinfektionen ved vi ikke rigtig hvorfor kommer, men det skal undersøges.

Lørdag havde jeg planlagt en fridag i London, en tur jeg havde set frem til. Jeg besluttede at tage afsted, trods Bo’s indlæggelse, da han viste så tydelige tegn på fremskridt. Børnene sørgede for, at han fik besøg, så dagen ikke blev for lang for ham. Ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dem!

Det var en skøn fridag, med museumsbesøg på Tate, frokost på et marked, slentretur i Shoreditch, et for mig ukendt område og afslutningsvis afternoontea, inden turen gik retur til København. Tak til dig Katrine for en rigtig fin dag.

Glemt at købe blomster - træk dem i en automat:-)
Glemt at købe blomster – træk dem i en automat:-)
Køb strudsekød og strudseæg på marked.
Køb strudsekød og strudseæg på marked.
Du kan nøjes med at købe skallerne.
Du kan  ogsånøjes med at købe skallerne. Der er dog kun 3 pund i prisforskel om det er med eller uden indhold!
Handicapvenlige telefonbokse.
Handicapvenlige telefonbokse. Det har jeg ikke set i Danmark.
Turistbillede fra St. James Park. Buckingham Palace i baggrunden.
Turistbillede fra St. James Park. Buckingham Palace i baggrunden.
Katrine studerer kagekortet.
Katrine studerer kagekortet.
Søndagsbillede af Bo, der nyder solen på en bænk på foran hospitalet.
Søndagsbillede af Bo der nyder solen  foran hospitalet. Han er sej.

Mere om genoptræning og et par andre ting

En ekstra fridag og jeg glemmer at lægge blogindlæg ud. Det må være et tegn på, at jeg har slappet ret godt af, tænker jeg.

Bo har været til genoptræning hos fysioterapeut på sygehuset i sidste uge. Her blev han bl.a. korrigeret, så han ikke svinger sit ben ud til siden, når han går, men i stedet træder direkte frem med fod og ben. Det har en ret god effekt hos ham. Han trænede også på motionscykel, hvilket han heller ikke har kunne tidligere, fordi benet trak skævt. Så nu bliver der trænet dagligt herhjemme på vores egen motionscykel igen.

10 min. på cyklen.
10 min. på cyklen.

På grund af helligdage skal han først til træning igen den 20. og 25. maj. Der er sendt en genoptræningsplan til kommunen. Så må vi se, hvad de kan tilbyde.

Og så har jeg fået svar på min henvendelse om pårørendedage, fra socialminister Karen Ellemann. Dvs. min henvendelse var sendt videre til deres “Kontor for Handicap.” Her har jeg modtaget noget der ligner et standardsvar: “Ministeriet kan oplyse, at din henvendelse indeholder nyttig viden for ministeriet. Ministeriet har derfor noteret sig dine synspunkter og forslag.”  Det er trods alt et svar, hvilket jeg endnu har til gode fra sundhedsministeren!

Kognitivt er der en positiv udvikling igang hos Bo i øjeblikket. Han har været ramt, så han ikke rigtig har taget initiativ selv. Det er han begyndt at gøre. Han ringer og laver aftaler med venner og familie. Det er et enormt fremskridt. Han er også begyndt at tale mere, når vi er ude blandt andre, det er ikke bare en-stavelses-svar længere.

Pinsefrokost hos familie. Bo i livlig snak.
Pinsefrokost hos familie. Bo i livlig snak.

Bo fortæller selv, at det hjælper ham, at det er blevet varmere, og solen er fremme. Livet er lidt lettere, når han ikke have så meget tøj på for at komme ud. Og så ser vi vel alle lidt lysere på tingene, når der er solskin.

Regnvejr kræver særlig god påklædning, når det foregår på el-scooter.
Regnvejr kræver særlig god påklædning, når det foregår på el-scooter.

Pinsen har været en god blanding af hyggeligt samvær med familie og koble fra herhjemme. Håber I har haft mulighed for at slappe af og få ladet op til den travle hverdag, der venter os som pårørende.

Ramsløgene blomstrer i Søndermarken. Duften er gennemtrængende og dejlig.
Ramsløgene blomstrer i Søndermarken. Ærgerligt jeg ikke kan sende duften i cyperspace.
På tur i Torvehallerne. Bedst sådan en helligdag, hvor der ikke er for mange mennesker.
På tur i Torvehallerne. Bedst sådan en helligdag, hvor der ikke er for mange mennesker.

Ferie, sol og genoptræning

Livet bliver bare så meget nemmere for os begge, når sol og varme indfinder sig. Ikke mere store jakker der bøvler, når de skal lukkes. Ikke mere hue og vanter. Vi kan være udenfor og bare nyde lys og varme og lade os fylde med solens energi.

Stemningsselfie.
Stemningsselfie.

Kristi Himmelfartsferien har budt på skønne fridage, hvor vi har tilbragt et par af dem i Malmø på Clarion Hotel og Kongrescenter. Det har en rigtig god beliggenhed i forhold til den gamle bydel og hele det nye område omkring Turning Torso. Hotellet har handicapvenlige værelser, der passer til vores behov. Servicen var helt i top. bl.a. havde vi brug for en badestol og kort efter blev der leveret et stk. Jeg manglede en hårelastik da jeg skulle løbe, og ved forespørgsel i receptionen, fik jeg en af receptionistens egne. Vi boede på 10. etage og havde udsigt til både vand og land. Det er helt sikkert et sted, vi skal hen igen. Jeg nød at holde fri og blive vartet op med god mad og drikke. Vil du se mere om hotellet kan du følge linket HER.

Toilet og bad.
Toilet og bad.
Vask, hvor alt er inden for rækkevidde, også når man sidder ned.
Vask, hvor alt er inden for rækkevidde, også når man sidder ned.
Inderside af dør på badeværelse har stort greb, hvor det også er muligt at hænge håndklæder.
Inderside af dør på badeværelse har stort greb, hvor det også er muligt at hænge håndklæder.
De sølvfarvede plader på væggen er døråbnere. Findes også på ydersiden. Kan nås fra kørestol.
De sølvfarvede plader på væggen er døråbnere. Findes også på ydersiden. Kan nås fra kørestol.
Endnu et stemningsbillede.
Stemningsbillede fra morgenløbetur i Malmø.
Skal jeg nu fotograferes igen:-)
Skal jeg nu fotograferes igen:-)

Bo var til første besøg hos fysioterapeut på sygehuset i mandags. Hun er godt tilfreds med helingen og undersøgte ham med henblik på at lægge en genoptræningsplan. Han har fået Walkeren af og kan nu gå helt uden skinne af nogen art. Det er ret fantastisk, at han overhovedet kan gå efter 6 uger i gips og med Walker, så det virker ret lovende. Foden er ikke fastlåst, men kan stadig vippes – dog ikke af Bo selv!  Det bliver ret spændende at se, hvor stor en effekt operationen får på sigt.

Træt hjemvendt fra fødselsdag.
Træt hjemvendt fra 1 års fødselsdag hos barnebarn.
Helt uden skinne.
Nu helt uden skinne.

En blandet weekend

En lang arbejdsuge med sene dage endte i en weekend med blandede fornøjelser. Fredag faldt Bo herhjemme. Vi slap heldigvis med skrækken, men det var også rigeligt. For at komme op igen, må Bo møve sig hen til sofaen med min hjælp. Her hev han sig op i armen og fik vredet sig op. En svær manøvre, oven på en stor forskrækkelse. Vi har prøvet det et par gange tidligere, og det er en kamp hver gang for at komme op igen. Godt der ikke skete noget, men jeg måtte blive hjemme fra fest på mit arbejde.

Lørdag var jeg til 25 års jubilæum hjemme hos min Mensendieck-lærer. Hun havde meget apropos “vundet” en forsker (i forbindelse med forskningens døgn) til at fortælle om forebyggelse af faldulykker!

25 år som Mensendiecklærer. Tillykke Ulla.
25 år som Mensendiecklærer. Tillykke Ulla.

Der blev vist en planche med nogle træningsøvelser til at forebygge fald, som vi alle kan bruge uanset om man er ramt eller ej.

IMG_2448

Efter oplægget var der lækker hjemmelavet “receptions-mad” – en god måde at fejre en kvinde, som jeg sætter stor pris på, blandt andet sammen med de to  piger, som jeg er på hold med hver uge. En dejlig fri-lørdag i godt selskab.

Lækker mad. Bemærk glas-holderen man clipser på tallerkenen.
Lækker mad. Bemærk glas-holderen man clipser på tallerkenen.

Jeg har i øvrigt netop bestilt flybillet til en fridag i London. Glæder mig til en hel dag sammen med min niece, der er bosat derovre. Det er så vigtigt med disse frirum, når vi som pårørende er bundet i hverdagene. Jeg kan ikke undvære dem, og får lavet aftaler med børn eller venner, der så er hos Bo imens.

Tilbage til faldulykker. Søndag morgen var jeg ude at løbe, da jeg på vej hjem, uvist hvorfor, pludselig falder midt på fortorvet på Gammel Kongevej. Jeg slår knæ og den ene albue i fliserne, og når at få løftet hovedet, så meget at det “kun” er min hage, der får skrammer.  Tænderne undgår at bide i det hårde underlag. Underligt at det sker dagen efter sådan et foredrag. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst er faldet!
Livet er fuld af de mærkeligste overraskelser. Disse var nogle af dem der godt kan undværes.

Kom til at trykke på sort/hvid knappen. Ser lidt dystert ud - måske et varsel om faldet der ventede forude.
Kom til at trykke på sort/hvid knappen. Ser lidt dystert ud – måske et varsel om faldet der ventede forude.
AV - forstår godt børn græder når de får hudafskrabninger.
Av – forstår godt børn græder når de får hudafskrabninger.

Vi går en interessant uge i møde, da Bo skal starte genoptræning på sygehuset i morgen:-)

Intet nyt fra ministrene-gud ved om de svarer på min henvendelse!

Søndag eftermiddag i haven. Skønt solskin.
Søndag eftermiddag i haven. Dejligt solskin.