Kast jer ud i det

Jeg skrev sidste gang lidt om “Den første gang for alting.” Bo og jeg åbner verden igen, ved at forsøge at gøre de ting vi gjorde, før Bo blev ramt af blodproppen. Vi tager bittesmå skridt sammen, men før vi overhovedet kan tage de skridt, har der været mange overvejelser og bekymringer. Det fylder temmelig meget, og kan være vanskeligt for udenforstående at sætte sig ind i. Alt skal overvejes og planlægges. Vi skal forsøge at forudse, hvilke forhindringer vi kan komme ud for. Hvordan kan vi gøre det? Hvad skal der til? Kan vi det? Det handler om alt fra transport, parkering, toiletforhold, plads, adgangsforhold osv.  Nogle gange allierer vi os med familie eller venner, andre gange gør vi tingene bare os to. Bo har brug for forudsigelighed, så vi kan ikke bare gå ud ad døren, fordi jeg pludselig synes, det er en god ide.

Træning hos Center for Hjerneskade.
Der har også været tid til træning på Center for Hjerneskade.

Og så har vejret stor betydning. Vi kan ikke smutte i tørvejr, hvor som helst, når vor Herre åbner for sluserne. Vi valgte i lørdags, hvor regnen silede ned, at køre i bil til Frederiksbergcentret, for at bytte endnu en vinterjakke jeg havde købt, og som ikke kunne bruges. Vi fandt en anden i Peak Performance, med både knapper og lynlås. Nu håber jeg, den er rummelig nok, til at Bo selv kan håndtere den. Tusind tak for alle de gode tips og tricks vi har modtaget i den forbindelse. Jeg kan høre, andre har lært at lyne jakker med hjælp fra tænderne, så det må vi igang med at øve.

Frokost 42 Raw
Frokost 42 Raw i Frederiksbergcentret.

Jeg har aldrig tidligere været til storcentre, men må sande at i vores forandrede liv, er det bare så meget nemmere. Ingen ujævne fliser, vi kan som regel komme nemt rundt, i det hele taget opfyldes de fleste af vores behov rigtig godt sådan et sted. Så vi handlede ind i Føtex i bunden af centret, spiste frokost hos 42 Raw i toppen og shoppede på etagerne ind i mellem. Vi måtte på mange elevatorture, men det fungerede.

Kø i Føtex:(
Kø i Føtex 🙁

I ugen der netop er gået, har Bo kastet sig ud i verden helt alene. Der er åbnet en frisør overfor, hvor vi bor, så Bo besluttede, at hun skulle prøves. I kan muligvis huske, jeg tidligere har skrevet om, at Bo er kommet hos den samme frisør i rigtig mange år, men at hun har salon på Østerbro, hvilket kræver en del for at komme derhen. Bo bestilte selv tid, tog el-scooteren derover (turde ikke gå alene), blev klippet og kørte så videre over i Meny og købte yougurt. En kæmpeting i vores lille verden. Endnu en ting der er besejret, og han er ikke længere afhængig af mig for at blive klippet. YES:-)

Kast jer ud i at prøve ting af, om det er en tur ud ad hoveddøren og tilbage igen, så gør det. Det vigtigste er at gøre det, og gøre noget sammen. Det var også sådan, vi begyndte.

Feriebillede fra Slettestrand
Feriebillede fra Slettestrand-drømte mig lige tilbage til dejlige feriedage.

Der er en første gang for alting

Der er en første gang for alting, ikke mindst når man er ramt, som vi er. Uanset hvad det er, så er det en stor udfordring, første gang det skal prøves igen. Der er sommerfugle i maven, spændinger i kroppen, skiftevis tvivl og tro på at det kan lade sig gøre. Glæden er stor, når det så lykkes at “bestige bjerget”.

I denne weekend har der været flere bjerge, der skulle bestiges. En tur til fysioterapeut (vederlagsfri fys kan søges gennem egen læge), hvor der blev testet forskellige træningsmaskiner og lagt en træningsplan. Det bliver bare så godt, når vi får løst udfordringen med at få lukket jakken, så Bo ikke er afhængig af andre og bare selv kan tøffe derned på el-scooteren. Er der nogen, der kan anbefale en jakke, der kan lukkes med en hånd? Så hører vi gerne om det hurtigst muligt.

IMG_1622
Benpres
Fyssen støtter Bo.
Fyssen støtter Bo.
Venstre hånd hjælpes på plads.
Venstre hånd hjælpes på plads.
Og så må der drejes.
Og der må drejes.

Så har vi været i biografen for første gang siden Bo blev ramt. Endnu engang har vi oplevet stor hjælpsomhed. En sød ung pige flyttede børnesæderne i salen, så kørestolen kunne stå ved siden af sædet, hvor vi sad. Hun var klar igen til at hjælpe os, da vi skulle ud. Dejligt at mærke den form for forståelse. Vi så Spectre, den nye James Bondfilm. Vi var desvære ikke obs på, at den varede 2 1/2 time, så med reklamer og forfilm blev det til små 3 timer, som var noget i overkanten af, hvad Bo kunne klare, men det gik nu fint alligevel.  Det var skønt at opleve, det ikke er spor problematisk at gå i biografen, så det er bare om at kaste sig ud i det. Men vær obs på at få sæder, hvor der er ekstra god plads til benene, sid gerne yderst og tæt på indgangen. Vi valgte en forestilling kl. 12.30, så der ikke var så mange mennesker. Og så var vi i god tid, hvis der skulle vise sig udfordringer. Vi var i Falkoner Bio, og det fungerede bare godt.

Så er Bo klar.
Så er Bo klar til filmen.

Glæden kom på besøg søndag i form af pasning af barnebarn. Der er ikke noget, som små børn der kan få, en til at glemme alt omkring sig. Daniel er nu godt 7 måneder, og kan møve sig frem i verden på maven.  Han er stort set altid i godt humør, og forstår at charme alle omkring sig. Hvad skal det dog ikke ende med om 15 år:-)

IMG_1649
Daniel

På tur med el-scooter og Metro

Efter Bo har fået sin el-scooter, er verden ved at blive lidt større igen. Vi har altid cyklet meget, så det smager lidt af “fisk”, når vi vover os ud på små ture. De første køreture gik til kendte områder tæt på, hvor vi bor. Så bevægede vi os lidt længere væk, og i dag har vi så taget et stort spring. Vi har været med Metroen ind til byen med scooteren. Det var en fantastisk tur og giver virkelig os begge følelsen af, at vi stadig kan meget af det, vi foretog os før Bo blev syg.

På vej!
På vej!

IMG_1600

Vi stod af på Kgs. Nytorv og gik/kørte over til den franske ambassade, hvor vi så på blomsterhavet, og mindedes de ramte for de forfærdelige terroraktioner i Paris.

Blomsterhav
Blomsterhav på Kgs. Nytorv.

Derefter “slentrede” vi op ad Strøget,  hvor vi slog  et smut ind i Ecco – butikken. Her er fin adgang, når man er på scooter, og der er god plads i butikken. Bo følte sig virkelig velkommen. Jeg havde fået et tip om, at Ecco har vinterstøvler med den smarte lukning, jeg skrev om sidst, så det skulle undersøges. Støvlerne blev prøvet med god hjælp og service fra en fantastisk sød og hjælpsom ekspedient. Så 1800, 00 kr fattigere forlod vi butikken med et par gode vinterstøvler, der forhåbentlig kan holde Bo’s fødder varme i mange år fremover. De blev i alt fald godkendt på hjemturen. Tak for tippet til dig, der kom med det på DHF’s FBside.

Støvler fra Ecco
Støvler fra Ecco med smart lukning.
Slentretur på Strøget
Slentretur på Strøget

Godt træt blev dagen afsluttet med god frokost og dertil hørende drikkevarer, inden eftermiddagsluren:-)

Snart hjemme igen.
Snart hjemme igen.
Velfortjent frokost.
Velfortjent frokost.

 

 

Airtox YY22

Airtox YY22 er ikke navnet på en flyvemaskine, men på et par sko med en særlig snøremekanisme, der kan betjenes med en hånd.

For Bo er fodtøj en konstant udfordring, ligesom lukning af især jakker og trøjer pga. lammelse i venstre side. Ud over lammelsen er Bo også udfordret af slidgigt i venstre hofte, noget der er blevet voldsomt forværret i løbet af hans sygdomsforløb efter blodproppen. Gigten gør, at han har smerter, men den forhindrer ham også i at læne sig forover og f.eks. tage sko på.

Dette er ikke Bo:-)
Dette er ikke Bo:-)

Der er nu lys forude, da han er blevet indstillet til at få en ny hofte. Der er forundersøgelse den 19/11, hvorefter vi forventer, der ikke er lang tid til selve operationen. Vi håber, at operationen ud over at fritage ham for smerter, også vil gøre, at han kan komme til at gå lidt bedre.

Og så har vi endelig fundet et par supersko. Jeg har ofte googlet efter sko, Bo selv vil kunne tage på, og vi har da også købt et par eller to, der bare ligger i skabet, fordi de har vist sig uegnede af forskellige årsager.

Men disse her Airtox YY22

x62500313

som egentlig er arbejdssko, har jeg fundet hos www.Carl-ras.dk Der findes også fysiske butikker, så det er muligt at prøve skoen før man køber. Vi var en tur i Emdrup, hvor der var super  betjening. For at komme ind i butikken skal man først forcere en trappe, hvilket Bo er blevet rigtig god til, når bare der er gelænder. Du kan se trappen på billedet nedenfor. (Nej jeg får ikke procenter for at skrive dette – eller andre indlæg).

2013_emdrup_engroscenter_660p

Og hvad er så hemmeligheden ved skoene? De har et wiresystem, hvor man skruer på en lille knap på siden af skoen. Når skoen er på, skrues på knappen til den ønskede stramning. Når skoen så skal af, skrues knappen et klik modsat vej, og wiren er lige til at løsne og dermed også skoen.

IMG_1591

Simpelt, og så skal det nok komme til at fungere helt, når den nye hofte er sat på plads:-)

Så mangler vi at finde den rigtige vinterjakke. Det er blevet temmelig aktuelt, efter Bo har fået el-scooteren. Jeg har fundet et par egnede jakker på nettet, men de er i Jylland eller på Fyn, hvilket besværliggør det en del, da Bo skal prøve den først. Og så er de hundedyre. Har du kendskab til gode vinterjakker, der er egnede for en som Bo, med halvsidig lammelse, må du meget gerne kontakte mig her eller på Facebook.

IMG_1443-2

En dejlig weekend

Lou Doillon fylder stuen, en dejlig weekend er ved at slutte, og en ny uge venter forude med nye udfordringer, og netop derfor er det godt at have gode oplevelser med i rygsækken.

Bo har nu fået sin el-scooter og den er blevet prøvet af flere gange – så pas på derude, motorbøllen er løs nu:-)

IMG_1555IMG_1556

Lørdag stod den på fejring af min fødselsdag. Alle vore børn (3), svigerbørn, ene barnebarn og svigerdatters lillebror var her det meste af dagen til både lagkage, boller, varm kakao og aftensmad. Jeg har ikke holdt den store fødselsdag, siden Bo blev syg, men med de skønne unge menneskers hjælp, lykkedes det og var superdejligt.

Hvem vil spille med Christoffer?
Hvem vil spille?

Solen skinnede om eftermiddagen, så det blev også til en tur i Frederiksberg Have, sammen med resten af Frederiksbergs borgere, så Bo kom på den helt store køreopgave, men bestod. Han skal dog lige lære, at man heller ikke må køre over for rødt i fodgængerfeltet, bare fordi man har fået en hjerneskade:-)

IMG_1501
Min datter og Bo’s søn holder udkig.
Pas på tværgående trafik i parken.
Pas på tværgående trafik i parken.
Søn, svigerdatter, svigersøn og Marco.
Søn, svigerdatter, svigersøn og Marco.
Når man nu alligevel skal vente på grønt. Datter og svigersøn.
Når man nu alligevel skal vente på grønt. Datter og svigersøn.

I dag har festlighederne sat sit præg på huset, og ikke mindst Bo betaler prisen ved at være temmelig træt. Det er dog blevet til en tur ud at handle og lidt udendørs træning. Jeg har forsøgt at indsætte et lille videoklip af gangtræningen. Håber I kan se det.

IMG_1562

Stillbillede af dagens træning.
Stillbillede af dagens træning.

Vigtigheden af de små og nære ting er blevet så tydelige i vores nye liv. Jeg glæder mig over, alt det der lykkes, og at vi stadig har hinanden og vores familie.

Et stk. glad barnebarn.
Et stk. glad barnebarn.