Træthed

Det er en meget træt Helle, der sidder i sofaen og skriver blogindlæg, mens Bo sidder i sin stol og også er temmelig træt. Trætheden skyldes formentlig, de mange overvejelser og tanker, vi begge har, omkring Bo’s nye hverdag.

Tre dage om ugen er Bo i Hovedhuset, hvoraf han 2 af dagene fortsætter på Center for Hjerneskade, hvor træningen er hård men god Det er helt klart i overkanten af, hvad Bo formår. Begge tilbud er fantastiske, men når nu energien ikke er til så meget, er vi nød til at finde en løsning, som Bo (og jeg) kan leve med.

Overvejelserne går på, at Bo fortsætter begge steder, men i stedet fordeler det, så han kun skal en af tingene ad gangen. Det betyder, at han skal noget hver dag alle hverdage og ikke får en fridag i løbet af ugen. De dage han er på CFH, er det først kl. 14.30, så formiddagene de to dage kan der restitueres i. Det er i alt fald forsøget værd. Alternativet er at skære ned på en af delene, hvilket vil være rigtig svært.

Oven i har Bo en lille urinvejsinfektion, der også trætter. Det glædelige er dog, at han ikke har fået epileptisk anfald, som han ellers har fået ved tidligere infektioner. Det er nu mere end 5 måneder siden, han sidst havde anfald – Hurra for Filidelfia, hvor de bare har styr på det.

Sen morgenmad. Jeg er begyndt at bage Verdens bedste brød. Det er nemt og smager skønt. Så Bo bliver i sengen til brødet er klar.

Lørdag var Bo ude at spise frokost med tidligere kollegaer. Han nyder meget, at han fortsat er en del af ”drengene”, også selvom det betyder ekstra træthed. Meget tale og afbrydelser trætter ham helt vildt, så oven i den træthed der var sparet op i forvejen, gjorde det, at han måtte ligge ned resten af dagen.

Bo har fået sit rullebord. Det er supergodt og meget nemmere for ham at bruge uden at kaffen vælter, når den skal køres ind i stuen. Og så kan han køre det beskidte service ud igen. En lettelse for mig 🙂

Heldigvis har vi nem aftensmad i dag – rester af broccolitærte fra i aftes. Skønt.

God uge til jer alle.

6 tanker om “Træthed”

  1. For mig at se har Bo meget travlt. For travlt efter min mening. Jeg mener det er meget vigtig med en hel fri dag. 2 dages aktivitet 1 fridag 2 dages aktivitet og så weekend. Ved med mig selv at den ugentlig fri dag er guld værd

    1. Kære Lars. Tak for dit input. Bo har indtil nu kørt efter den plan du beskriver. Vi afventer lige nu at urinvejsinfektionen er helt væk, for at kunne vurderer, hvad der skyldes den og hvad der hjerneskadetræthed. Du har bestemt ret i, det er i overkanten med det program, men Bo skal lige selv være klar på det. Bedste hilsner Helle

  2. Tak for jeres opdatering
    Nu er det rart at man kan hvis det ellers lykkes.
    Dejligt at høre at Bo kan det meste men han skal huske at spare på ressourcerne for at gemme til træthed sætter ind og slappe helt af.
    Dette efterår synes at være langt og Jette og jeg er allerede spændt på hvordan det forløber og vil derfor glæde os til Jul.
    Hilsen Flemming og Jette uimodståelige

    1. Kære uimodståelige 😊. Det er jo netop lige det, med trætheden. Vi ser tiden lidt an endnu, har Bo besluttet og så må han snuppe en fridag ind i mellem, hvis det bliver nødvendigt.
      Julen er en dejlig tid, hvis man formår at holde det nede på hyggeniveauet, og ikke styrter rundt og skal nå alt muligt, som man alligevel ikke kommer til at nyde, fordi man er blevet for træt. Alt det bedste til jer begge. Helle

  3. Det med træthed, kender jeg alt til. Da min mand for mange år siden gik på Center for hjerneskade, var han der kun hver anden dag. Han kunne simpelthen ikke klare mere. Dagene imellem brugte han til at restituere og fordøje alt det nye.
    Det var nogen gange meget hårdt for os begge to.
    Held og lykke med det hele til jer.

    1. Kære Lisa. Tak for din hilsen. Ja, det er et hårdt program de kører, også selvom det er på fitnessholdet. Men de er meget dygtige og Bo er rigtig glad for at komme der. Bedste hilsner Helle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *