En tabt og en vundet

I dag den 18. september 2016 skulle have været en dag, hvor en ny grænse blev krydset af mig. Bo har i alle de år, jeg har kendt ham, løbet cph halvmarathon i september måned. Da han fik blodproppen, lovede jeg mig selv, at jeg ville løbe dette løb ”for ham”, bare en gang.

I foråret 2016 tilmeldte jeg mig hos Sparta, og begyndte at træne målrettet mod dette løb. Jer der følger mig regelmæssigt ved, at jeg er faldet nogle gange under træning i foråret, senest i maj måned. Jeg har siden dette fald, døjet med smerter i lysken/hoften, der har gjort, jeg ikke har kunne løbe. Det er bare så ærgerligt, jeg havde virkelig glædet mig til at løbe, og jeg ved at Bo også så frem til at heppe på mig. Den længste distance jeg tidligere har løbet er 10 km. Jeg var nået op på at løbe omkring 14 km, så det er rigtig rigtig ærgerligt ikke at være nået i mål med dette. Bo er som altid optimistisk, og mener, jeg bare kan løbe til næste år. Nu må vi se, om jeg magter at hive mig selv op igen. Foreløbig skal det undersøges, hvad det er der driller i hoften – den slags tager jo tid.

T-shirt til løbet var klar – det var jeg så ikke

En sejr er det at Københavns kommune på næste års budget har vedtaget, at der skal laves adgang for kørestolsbrugere ved Amager Strand. Det er en sejr for alle og ikke mindst for Helga Mark, som har kæmpet denne kamp i 6 år. Tak til hende for at holde ved. Du kan læse mere om det HER. Bo og jeg glæder os til at kunne bade sammen til sommer.

Jeg måtte desværre springe sidste uges blogindlæg over, da jeg var syg. Tak for alle hilsner, de lunede under dynen. Jeg beklager til alle jer, der forgæves opsøgte bloggen. Jeg skriver på min Facebookside hellewenck.dk hvis der er ændringer som dette, så I har mulighed for at følge med her.

Bo er igang med vandtræningen i Gigtskolen. Han er så glad for det og det fungerer supergodt med ledsagerordningen. Hold op, hvor er det en lettelse for mig, at det bare kører. Bo er vildt træt bagefter – og dagen derpå, men pyt, når det bare har en årsag som denne.

Varmtvandstræning

Bridge i ÆldreSagen på Frederiksberg har vist sig at have en udfordring omkring adgangsforholdene. Der er en elevator, men for at Bo kan bruge den, skal kursusholderen kontaktes. Han skal låse døre op fra gadeplan og ind til elevatoren og derefter lægge en lille rampe. Bo kan heller ikke få dørene op selv, da de er ret tunge. Bo og hans hjemmevejleder er ved finde ud af, om han kan komme op til 1. sal på anden vis. Målet er, at han selv skal kunne klare at tage til bridge alene. Selve bridgekurset er rigtig fint for Bo og det er tydeligt det hjælper kognitivt. Bo er meget mere skarp, som om han er blevet vækket. Det er ret fantastisk.

I ønskes alle en fortsat god søndag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *